Nu får 30.000 københavnske børn billet til teatret
3.8.2026 07:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Fra i dag kan vuggestuer, børnehaver og skoleklasser i Københavns Kommune bestille en tur i teatret. Det er en del af ’En-Til-Alle’-ordningen, der skal styrke børnenes møde med kultur.

Sommerferien er ved at være forbi, og om kort tid er de københavnske vuggestuer, børnehaver og skoleklasser igen fyldt med børn. Og for børnene kan en tur ind i teatrets magiske univers snart være på programmet.
Det sker som en del af Københavns Kommunes ’En-Til-Alle’-ordning, der giver alle børn i kommunens daginstitutioner og grundskoler mulighed for at se én teaterforestilling om året.
”Vi lever i en tid, hvor skærmene fylder alt for meget. Vi taler om skærmregler, apps og skærmtid i ét væk. Men hvis vi vil have vores børn væk fra skærmen, skal vi også give dem et alternativ, der er vildere og sjovere. Det er teatret. Det øjeblik, hvor man griner sammen eller kollektivt holder vejret i spænding, sætter sig længe efter forestillingen er slut,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV) og fortsætter:
”’En-Til-Alle’-ordningen er vores garanti for, at kunsten rammer alle børn i København. Det er begyndelsen på et større løft - både for vores børn og for København som kulturens hovedstad. Ordningen er nemlig en vigtig del af fundamentet for byens børneteatre og teaterlivet i øvrigt. Jeg vil gerne takke Dansk Scenekunst og teatrene for det her gode initiativ.”
I 2024 valgte et politisk flertal at nedlægge et lignende tilbud. Det medførte kritik fra både skoler og kulturlivet. Derfor besluttede politikerne ved forårets overførselssag at afsætte 1,4 millioner kroner i 2026 til ’En-Til-Alle’-ordningen. Og det betyder, at 30.000 børn nu får mulighed for en tur i teatret i år.
Det er et politisk ønske, at ordningen skal fortsætte i 2027, så endnu flere børn får mulighed for at få en teateroplevelse.
”Det er vigtigt, at børn møder kunst og kultur i øjenhøjde. Derfor er jeg glad for, at vi med 'En-Til-Alle'-ordningen sikrer, at de københavnske børn kan få gode teateroplevelser med deres venner. Det er afgørende for børn og unges dannelse, at de får lov at møde kunst og kultur i deres hverdag,” siger Jakob Næsager (Kons.), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Billetterne finansieres af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og bestilles via bu.teaterbilletter.dk.
Det er Scenit, der administrerer billetsalget. Scenit er en selvejende, nonprofitorganisation, skabt af teatrene, der arbejder for, at flere skal opleve professionelt teater i Danmark. Og de glæder sig over ordningen.
”Vi er utroligt glade for, at Københavns Kommune fører en så visionær kulturpolitik til gavn for børn og unge. Alle, vi omgiver os med, er begejstrede for ’En-Til-Alle’-ordningen, som giver børn i kommunens skoler og institutioner mulighed for at opleve professionel scenekunst, komme væk fra skærmen og deltage i et meningsfuldt fællesskab. Og vi håber virkelig, at ’En-Til-Alle’-ordningen bliver forlænget, så vi for alvor kan give den flyvehøjde,” siger Maiken Maigaard, der er direktør for Scenit.
Om ’En-Til-Alle’-ordningen
- I forbindelse med forårets overførselssag besluttede et flertal på Københavns Rådhus at afsætte 1,4 millioner kroner i 2026 til at indføre en ordning, der giver alle børn i kommunens daginstitutioner og grundskoler mulighed for at se én teaterforestilling om året.
- Billetterne finansieres af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og bestilles via bu.teaterbilletter.dk.
- På bu.teaterbilletter.dk kan man se, hvilke forestillinger der kan bestilles billetter til.
- Klassens eller daginstitutionens personale vælger selv, hvilken forestilling stuen eller klassen skal se blandt teatrenes ordinære forestillinger.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkPressekontakt Børne- og Ungdomsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkMaiken MaigaardDirektør, Scenit
Tlf:54 55 33 05mm@scenit.dkBilleder
Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


