Advarsel til tidligere kunder hos Velkommen-selskaberne
28.7.2026 12:00:00 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Energi Fyn advarer nu nye kunder hos Energi Fyn og Gasel om at være opmærksomme på, at de ikke bliver flyttet uden samtykke til Energidrift. Det drejer sig om tidligere elkunder hos Velkommen-selskaberne.

Siden starten af juli har Velkommen-koncernen været under rekonstruktion, og i den forbindelse har deres advokat indgået en aftale om at sælge deres cirka 50.000 kundeaftaler til Energidrift A/S.
Fristen for at gøre indsigelse mod salget udløb lørdag den 25. juli, og allerede søndag begyndte kunder, der allerede har opsagt deres elaftaler hos de pågældende elselskaber, således at modtage sms'er fra Energidrift.
Disse sms'er har flere nye kunder hos Energi Fyn også modtaget, og det skaber usikkerhed om, hvor man er kunde henne. Derfor får Energi Fyn i øjeblikket mange henvendelser fra elkunder, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig.
- Her til morgen har vi blandt andet set et eksempel på en kunde, der har skiftet til os den 1. juli, og som fik sms'er fra Energidrift i går. Den pågældende kunde er i dag forsvundet fra vores system, så vi kontaktede hende for at høre, om det var hendes eget ønske at skifte væk fra os. Det var det ikke, og derfor havde hun heller ikke reageret på sms'erne. Alligevel blev hun flyttet, fortæller Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Det er sket på trods af, at nye regler trådte i kraft den 1. juli, som stiller krav til, at elhandlere skal indhente samtykke via MitID for at kunne oprette en elaftale for en forbruger.
Ring til os, hvis du er i tvivl om, hvor du er kunde
Energi Fyns kundecenter advarer om, at du som elkunde bør være ekstra opmærksom, hvis du ikke ønsker at blive flyttet til Energidrift.
Modtager du sms'er fra Energidrift og forholder dig passivt, risikerer du at blive flyttet, selvom du ikke længere er kunde i Velkommen-koncernen. Hvis du reagerer på sms'erne og følger instruktionerne fra Energidrift, bliver du med sikkerhed flyttet til dem.
Derfor lyder opfordringen fra kundecenteret:
Er du tidligere kunde hos et af elselskaberne i Velkommen-koncernen, og har du skiftet til enten Energi Fyn eller Gasel, så må du meget gerne ringe til Energi Fyn på 70 13 19 00 eller til Gasel på 70 20 35 70 og få verificeret, at du ikke er blevet flyttet til Energidrift, uden at du ønsker det. Det gælder både kunder, der allerede er startet op samt ved bestillinger fra kommende kunder, der er i gang med at skifte selskab.
Guide til at skifte elselskab
Forbrugerrådet Tænk har lavet en guide til elkunder, som har været kunde hos Velkommen A/S, Nettopower ApS eller Vedvarende A/S. Forbrugerrådets første råd er, at man skal skynde sig at skifte elselskab. På Energi Fyns hjemmeside kan du se, hvordan du skifter selskab.
Nøgleord
Kontakter
Christian DrejerKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 60 60 00 90cd@energifyn.dkBetina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn inviterer til kaffe og valgsnak i Odense23.10.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 30. oktober kan odenseanerne blive klogere på Energi Fyns repræsentantskabsvalg og møde nogle af kandidaterne ved Dalum Centret og på Ove Sprogøes Plads i Odense centrum.
Nu kan 220.000 fynboer stemme12.10.2026 11:34:28 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Energi Fyn-valget. Frem til den 2. november kan 220.000 andelshavere stemme om, hvem der skal repræsentere dem i Energi Fyns øverste myndighed de næste fire år. 148 kandidater stiller op til de 97 pladser.
100.000 kroner skal ud at gøre gavn i Munkebo8.10.2026 12:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Har du en god idé, der kan gøre en forskel i Munkebo? Så er det nu, du skal søge Energi Fyns Vindmøllepulje. I år er der 100.000 kroner i puljen, som hvert år støtter projekter, der bidrager til udviklingen af lokalområdet.
Taget tjener penge, når medarbejderne går hjem5.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Når medarbejderne går hjem, kan virksomheders tage arbejde videre. Det gør de hos Alusteel, hvor solpaneler på bygningernes tage både leverer billigere strøm til virksomhedens produktion i dagstimerne og skaber en ekstra indtægt efter fyraften.
Stor interesse for Energi Fyn-valget: 148 kandidater stiller op23.9.2026 08:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at få indflydelse på Energi Fyns fremtid er stor. Da fristen for at stille op til Energi Fyns repræsentantskabsvalg udløb, havde 148 andelshavere meldt deres kandidatur. Dermed bliver der kampvalg i alle fem valgområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum