Flere planlægger ferien med AI, men ukritisk brug kan skabe problemer
22.7.2026 07:00:00 CEST | SUNWEB GROUP | Pressemeddelelse
Danskerne bruger i stigende grad AI til at planlægge ferien. Hos Sunweb ser man udviklingen blandt kunderne, men advarer samtidig mod at stole blindt på teknologien, og også gå egne veje.

Ifølge Mastercards Travel Trend Report 2026 bruger rejsende især AI til at planlægge udflugter, restauranter og oplevelser på destinationen, så ferien bliver mere personlig.
Udviklingen kan også mærkes hos rejsearrangøren Sunweb.
- Vi oplever, at flere danskere gerne vil købe selve rammen for ferien, altså fly og hotel, hos en rejsearrangør, mens de i stigende grad eksperimenterer med AI til selv at planlægge udflugter og oplevelser. AI gør det nemt at skræddersy ferieindholdet til den enkelte, men det er vigtigt at bruge teknologien med omtanke, siger Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb.
Gå på egne eventyr
Udviklingen kommer samtidig med, at australske myndigheder har udsendt en officiel rejsevejleding med en advarsel om ukritisk brug af AI til rejseplanlægning. Myndighederne peger på, at AI kan præsentere forkerte eller forældede oplysninger og ikke automatisk verificerer fakta. Det kan i værste fald koste rejsende penge, skabe sikkerhedsproblemer eller føre til, at lokale regler og love overtrædes.
Hos Sunweb anerkender man AI og andre digtitale hjælpeværktøjer, som værdifulde redskaber for kunderne, både i planlægningsfasen og på selve ferien, men opfordrer samtidig til, at man også giver sig selv mulighed for at være på eventyr og opleve helt åbent, uden Google, Tripadvisor og AI som guide på ferien.
- Der er noget helt særligt ved at gå på opdagelse, fare lidt vild, og ende et sted, man måske slet ikke havde forestillet sig. For mig er det rigtig ferie, men det er efterhånden en sjældenhed nu om dage, hvor vi alle sammen drøner rundt med telefonen fremme, mener Jan Lockhart.
Nøgleord
Kontakter
Jan LockhartNordisk chef, Sunweb
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Hver fjerde voksne dansker løber: Halvmaraton ved Rødehavet trækker løbere fra hele verden19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne løber og løber, og det samme gør rigtig mange andre nationaliteter. Store løb oplever stigende interesse både i Danmark og internationalt. I november samler El Gouna Half Marathon løbere fra hele verden i Egypten, med mulighed for at kombinere en personlig udfordring med ferie ved Rødehavet.
Danskerne siger nej tak til børnepasning på ferien7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Babysitter på hotellet? Nej tak, svarer syv ud af ti danskere i en spørgeundersøgelse på tværs af af Sunwebs markeder. Danskerne skiller sig markant ud fra hollænderne og belgierne, men har svenskerne lige i hælene.
Sunweb Group udnævner ny CEO29.9.2026 08:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Sunweb Group, en af Europas førende rejsearrangører, annoncerer udnævnelsen af Jeroen de Swart som ny administrerende direktør (CEO). De Swart, der har været koncernens økonomidirektør (CFO) siden 2019, tiltræder stillingen den 1. november 2026. Han afløser den midlertidige administrerende direktør Lars Löfgren, som vil forblive involveret for at sikre en smidig overgang, inden han vender tilbage til bestyrelsen som formand.
Egypten udfordrer danskernes vinterfavoritter: Mere kvalitet til lavere pris og halv flyvetid til solen23.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikker sol, høj hotelstandard og lavere priser. Egypten er blevet et stærkt alternativ til både De Kanariske Øer og Thailand, når danskerne skal vælge årets vinterferie.
Sommeren er slut, nu køber danskerne årets skiferie9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt danskerne buldrer i én retning, nemlig opad. Sommerrejserne 2026 blev udsolgt, og nu viser vinteren de samme tendenser - for vi rejser også flere gange om året end før, på flere forskellige typer ferier. Danmarks Skiforbund anslår, at mere end en halv million danskere tager på skiferie årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

