Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort
13.7.2026 08:00:29 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.

Et stærkt samarbejde mellem VisitDenmark, Billund Lufthavn, Hertz, Destination Trekantområdet, Destination Vadehavskysten, Destination Sønderjylland og Destination Kystlandet har sat fokus på Sydjylland som en samlet rundrejsedestination for norske feriegæster. Målet har været at inspirere flere til at opleve regionens mange muligheder – særligt i skuldersæsonen, altså perioderne uden for højsæson og de store ferieuger.
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage. Derfor er partnerne gået sammen om at præsentere Sydjylland som én samlet rundrejsedestination i Norge. Ambitionen er at tiltrække flere norske gæster uden for de store ferieuger.
Mange oplevelser på kort tid
Kampagnen Rundrejse i Sydjylland viser, hvor mange oplevelser der findes inden for kort afstand. Fra UNESCO-verdensarven ved Vadehavet og Danmarks ældste by Ribe til kystbyer, slotte, design, lokale madoplevelser og nogle af landets mest besøgte attraktioner.
Billund Lufthavn er det naturlige udgangspunkt for rundrejsen og gør regionen let tilgængelig for norske gæster. SAS og Norwegian flyver direkte mellem Oslo og Billund året rundt med op til 20 ugentlige afgange, mens flyselskabet Widerøe forbinder Bergen med Billund hver dag.
– Nordmænd kender Danmark godt, så vores opgave er at give dem nye grunde til at besøge os. Sydjylland rummer en usædvanlig bred vifte af oplevelser inden for korte afstande, og de direkte fly til Billund gør det nemt at tage på et kortere ophold og udforske regionen, siger Jesper Klausholm, direktør for kommunikation, marketing og ruteudvikling i Billund Lufthavn.
Nordmænd holder meget af Danmark
Kampagnen blev udrullet gennem artikler i blandt andet VG og Aftenposten, digital annoncering og sociale medier. Den norske influencer Aina Sollie Steen delte desuden sine oplevelser fra en rundrejse i Sydjylland og var med til at skabe stor interesse for destinationen.
Indsatsen var målrettet voksne par mellem 45 og 64 år, som tog godt imod fortællingen om Sydjylland. Det er en vigtig målgruppe for dansk turisme, fordi mange rejser uden for højsæsonen. Kampagnen understøttede dermed ambitionen om at tiltrække flere norske gæster året rundt.
– Nordmænd holder meget af Danmark, men vi skal hele tiden minde dem om, hvorfor de skal komme tilbage – og på alle tider af året. Når vi samler flere destinationer i én fælles fortælling, bliver det lettere at vise, hvor varieret en ferie i Sydjylland kan være. Det giver inspiration til at udforske nye sider af Danmark, siger Hege Fredlund Hoff, markedschef i VisitDenmark Norge.
Kampagnen viser, hvordan et tæt samarbejde mellem destinationsselskaber, virksomheder og VisitDenmark kan skabe en stærk fælles fortælling om Sydjylland. Samtidig styrker samarbejdet Billund Lufthavns position som indgangen til regionens mange oplevelser og bidrager til at tiltrække flere norske gæster – også uden for højsæsonen.
Kampagnen blev gennemført fra december 2025 til februar 2026 - og "ramte" mere end en halv million nordmænd.
Nøgleord
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Norwegian åbner ny direkte rute fra Billund til Manchester21.10.2026 09:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2027 bliver det muligt at flyve direkte fra Billund til Manchester. Ruten giver vestdanske rejsende lettere adgang til Nordengland og skaber samtidig nye muligheder for britiske besøgende i Vestdanmark.
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum