Gratis foredrag om angstens mekanismer
12.10.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Onsdag d. 28. oktober kl. 19:00 – 21:30 inviterer Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery til gratis foredrag om angstens mekanismer i Salen på Næstved Bibliotek.

Angst er kroppens naturlige alarmsystem, der reagerer, hvis noget føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, når man føler sig truet.
Men nogle mennesker kan opleve angst i almindelige hverdagssituationer i for eksempel supermarkedet eller på en togtur. På den måde kan følelsen af angst blive irrationel, løbe løbsk og sætte begrænsninger i hverdagslivet og relationerne til andre.
Denne aften sætter Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery spot på angstens mekanismer og indvirkninger på kroppen i et gratis foredrag.
EN AF OS-ambassadøren Sille deler først sine personlige erfaringer med angst. Herefter fortæller psykolog Benjamin Hauer, Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Syd, om, hvorfor angst kan opstå, og hvordan vi kan arbejde med den, så den ikke længere styrer hverdagen.
Arrangementet er gratis, men forudsætter tilmelding hos Psykinfo via https://www.conferencemanager.dk/angstensmekanismer
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
Oplev spændende dokumentarfilm om Huavefolket og vindmølleparker i Mexico12.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 20:45 viser Bio Næstved og Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktør Niels Boel om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker, herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.
Litterær gåtur i skoven7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af vandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Herlufsholmskoven. Det foregår onsdag den 28. oktober kl. 15.30-17.00.
Tag baby med til bogklub på Næstved Bibliotek5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 21. oktober kl. 10:30-13:00 inviterer Næstved Bibliotek og Mødrehjælpen Næstved til et par hyggelige timer med tips og tricks til dit barns første læsning. Her har baby også mulighed for at prøve bibliotekets nye sansehule, hvor der venter en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum