21 projekter får del i millionpulje fra solcellepark i Viuf
9.7.2026 10:07:47 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Da solcelleparken i Viuf blev tilsluttet elnettet, indbetalte energiselskabet bag anlægget et lovpligtigt engangsbeløb til Grøn Pulje. Nu har Lokaldemokratiudvalget fordelt knap 4,4 mio. kr. fra puljen med det mål at styrke fællesskabet og udviklingen i lokalområdet.

Fra modernisering af køkkenfaciliteter og etablering af en ny løbebane til naturprojekter og en tilflytterfilm. I alt får 21 lokale projekter del i Grøn Pulje i Viuf, og tilsammen tegner de et bredt billede af de ønsker og idéer, der lever i lokalområdet.
– De mange ansøgninger vidner om et stort lokalt engagement, og jeg er imponeret over mangfoldigheden, der spænder fra mindre borgerdrevne initiativer til større udviklingsprojekter, siger formand for Lokaldemokratiudvalget Jan Schjerning.
Både før og efter ansøgningsfristen er der blevet afholdt borgermøder i Viuf om Grøn Pulje, og interessen har været stor.
Hvad er Grøn Pulje?
Grøn Pulje er resultatet af en folketingsbeslutning, som betyder, at opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale midler til en pulje, når anlæggene tages i brug. For solcelleanlæg, der har fået byggetilladelse i perioden 2021-2024, er beløbet 40.000 kr. pr. installeret megawatt.
Hver gang et nyt solcelle- eller vindmølleanlæg sættes i drift, oprettes der derfor en selvstændig Grøn Pulje. I Kolding har Byrådet besluttet, at Grøn Pulje skal understøtte en positiv udvikling i de lokalområder, hvor de vedvarende energianlæg placeres.
– Ud over at pengene skal gå til anlæggets lokalområde, har vi i Kolding Kommune også valgt et andet princip for Grøn Pulje. Det betyder, at vi som udgangspunkt fordeler midlerne, så de kommer så mange borgere som muligt til gavn, siger Jan Schjerning.
Det er første gang Lokaldemokratiudvalget uddeler midler fra Grøn Pulje.
Om Viuf-Håstrup Solcellepark
Det er Better Energy A/S, der står bag solcelleparken, der ligger på tværs af kommunegrænsen mellem Viuf i Kolding Kommune og Håstrup i Vejle Kommune. Det samlede projektområde omfatter ca. 344 hektar, hvoraf ca. 222 hektar ligger i Kolding Kommune og ca. 122 hektar ligger i Vejle Kommune. Anlægget forventes at producere ca. 248.000 MWh årligt svarende til strømforbruget for ca. 50.000 husstande.
Se detaljerne om fordelingen af puljen på kolding.dk under Viuf Solcellepark.
Kontakter
Sanne MunkAfdelingsleder for Miljø og Klima
Tlf:21 18 36 93sando@kolding.dkBilleder

Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding stiller krav til håndværkere om bæredygtige løsninger8.7.2026 13:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Ny håndbog fra Kolding Kommune omsætter bæredygtighed til konkrete krav i udbud – med fokus på genbrug, dokumentation og lang levetid i bygningsvedligehold.
Midlertidigt By-Lab åbner i Kolding bymidte2.7.2026 15:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien bliver den tomme stueetage i Jernbanegade 5 midt i Kolding indrettet med et midlertidigt by-laboratorium. Her vil Kolding Kommune udstille, hvad der er på vej af omdannelser i byens indretning de kommende år
Overvældende interesse for indvielsen af Koldings store pumpesluse27.6.2026 15:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Solen bagte fra en skyfri himmel og temperaturen var i den høje ende, men det afholdt ikke mindst et par tusinde borgere fra at lægge vejen forbi, da Kolding Kommune og BlueKolding lørdag indviede Danmarks største pumpesluse ved Kolding Å.
Ny minister indvier Danmarks største pumpesluse i Kolding26.6.2026 12:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, står for den officielle indvielse, når Kolding Kommune og BlueKolding lørdag den 27. juni åbner Danmarks største pumpesluse-anlæg ved Kolding Å.
Socialøkonomisk Folkemøde i Kolding: Socialt ansvar er også arbejdskraft og god forretning25.6.2026 17:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august inviterer Kolding til Socialøkonomisk Folkemøde. En dag hvor virksomheder, samarbejdspartnere, det kommunale Danmark og foreninger endnu engang kan netværke, suge inspiration til sig og få konkrete værktøjer med hjem til at tage socialt ansvar og samtidig styrke deres organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum