Q-Park opdaterer: Falske SMS'er er stadig et stort problem!

9.7.2026 09:31:33 CEST | Q-Park Operations Denmark A/S | Pressemeddelelse

Del

Q-Park har to gange i juni udsendt advarsler om falske SMS-beskeder sendt i virksomhedens navn. Desværre er der intet, der tyder på, at svindlernes aktiviteter er aftagende, og der kommer hele tiden nye varianter af svindelbeskederne og de tilhørende falske hjemmesider.

Fælles for beskederne er, at de forsøger at få modtageren til at klikke på et link, hvor der potentielt kan blive opsamlet kortoplysninger.

Derudover oplever nogle kunder, at de falske SMS’er optræder i samme beskedtråd som ægte SMS’er fra Q-Park, hvilket kan gøre dem endnu sværere at gennemskue.

Svindlerne er dygtige til at efterligne både tekst og design

Afsenderne af de falske beskeder bliver hele tiden dygtigere til at imitere Q-Parks og andre "afsenderes" hjemmesider. Hvis man klikker på linket i en af de falske SMS'er vil man altså blive ledt til en hjemmeside, som meget nemt kan forveksles med den ægte vare. Afsenderne er uhyggeligt godt til at ramme på design og sprog, så man skal være skarp for at gennemskue, at der er tale om en falsk hjemmeside.

Vær opmærksom på hjemmesideadressen

Det eneste, som med nogenlunde tydelighed afslører, at der er tale om en falsk hjemmeside er, at adressen ser underlig ud. Q-Parks hjemmeside og undersider vil fx altid starte med www.q-park.dk. Men de falske hjemmesider hedder altid noget lidt underligt som fx q-parkdk.dd eller q-parki-dk.org.

“Vi modtager dagligt utallige opkald om de falske SMS’er, og modtagerne sender os jævnligt nye eksempler på både falske SMS’er og hjemmesider,” udtaler Alex Pedersen, administrerende direktør hos Q-Park.

Q-Park sender aldrig beskeder med links til betaling

Q-Park understreger igen, at virksomheden aldrig sender SMS-beskeder med links til betaling. Q-Park sender udelukkende SMS’er som bekræftelse på, at en kunde har registreret sin parkering og har fået en midlertidig parkeringstilladelse. Modtager man en sådan besked, som tilsyneladende er fra Q-Park, kan man derfor med ro i sindet slette beskeden i en fart.

Q-Park opfordrer modtagere af mistænkelige beskeder til:

  • Ikke at klikke på links
  • At slette beskeden med det samme
  • At anmelde svindelforsøget til politiet
  • At man kontakter sin bank med henblik på at få spærret sit kort, hvis man har indtastet sine oplysninger på en af de falske sider.

Eksempler på beskedernes ordlyd og udseende samt de tilhørende hjemmesider kan findes på Q-Parks hjemmeside.

For yderligere information henvises til Q-Parks hjemmeside www.q-park.dk eller til at kontakte Q-Park på telefon 7025 7212.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Q-Park Operations Denmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Q-Park Operations Denmark A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye