Spies

Hotelsæbe, kaffe og tøfler: Disse ting ryger ned i kufferten, når vi tjekker ud fra hotellet

8.7.2026 14:04:29 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Del

Adspurgte danskere er langt fra enige med de nordiske naboer om, hvilke små ting fra hotelværelset der må komme med hjem i kufferten. Det viser en ny undersøgelse fra Spies.

Sunprime Pollensa Bay på Mallorca i Spanien.
Sunprime Pollensa Bay på Mallorca i Spanien.

Mange feriegæster har prøvet at stå på hotelværelset den sidste feriedag og overveje, hvilke små ferieminder fra hotellet, der skal med hjem i kufferten. En ny, nordisk undersøgelse foretaget for Spies viser, at langt de fleste adspurgte, danske feriegæster heldigvis kender grænsen.

84 procent af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer nemlig, at de aldrig har taget små ting eller souvenirs med hjem fra et hotelværelse, som de ikke selv havde medbragt. Kun de adspurgte nordmænd er endnu mere tilbageholdende.

Blandt de adspurgte i undersøgelsen er finnerne dem, der oftest svarer, at de har taget små souvenirs eller ferieminder med hjem fra hotelværelset. Her svarer godt hver fjerde, at de mindst én gang har gjort det, mens det samme gælder for knap hver syvende dansker fra undersøgelsen.

Små ferieminder fra hotelværelset

Der er dog ikke tale om møbler, tv-apparater eller andre større genstande. Blandt de adspurgte danskere i undersøgelsen, der har taget noget med hjem fra hotelværelset, er det især de små ting, der typisk forbindes med selve hoteloplevelsen.

Mere end halvdelen svarer nemlig, at de har taget små toiletartikler som sæbe, shampoo og/eller bodylotion med hjem som et ferieminde fra opholdet. Derefter følger kaffe og te samt tøfler.

Ifølge Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies, tyder svarene på, at de fleste danske hotelgæster har en ganske god fornemmelse af, hvad der er tænkt som en del af hoteloplevelsen.

– Mange opfatter de små toiletartikler som en del af opholdet og som et lille ferieminde. Samtidig er det værd at huske, at mange hoteller i dag er gået væk fra de små engangsflasker med shampoo, balsam og bodylotion. Flere steder hænger produkterne nu i faste dispensere på værelset som led i hotellets arbejde med at reducere plastikforbruget. Hvis vi stiller det samme spørgsmål igen om nogle år, vil jeg derfor ikke blive overrasket, hvis færre svarer, at de tager toiletartikler med hjem, siger Sofie Folden Lund.

Hun peger samtidig på, at der hos Spies findes ferieminder, som gæsterne helt officielt må tage med hjem.

– Heldigvis er det ikke alt, man behøver at lade blive på hotellet. På nogle af Spies' egne hoteller må gæsterne faktisk gerne tage strandnettet med hjem som et ferieminde, siger Sofie Folden Lund.

Fakta fra undersøgelsen

Danmark

Har du nogensinde taget ting med hjem fra et hotelværelse?

- Nej: 84,1 %

- Ja, én eller to gange: 9,1 %

- Ja, nogle gange: 4,2 %

- Ja, ofte: 0,6 %

- Ved ikke: 2,0 %

   

Andel, der svarer "nej" på tværs af Norden:

- Norge: 85,7 %

- Danmark: 84,1 %

- Sverige: 78,0 %

- Finland: 71,2 %

    

De mest populære ting blandt de adspurgte danskere, der svarer, at de har taget noget med hjem fra hotelværelset

- Sæbe, shampoo og bodylotion: 52,2 %

- Kaffe/te: 13,6 %

- Tøfler: 12,7 %

- Velkomstvin/champagne: 6,2 %

- Frugt/snacks/chokolade: 5,4 %

- Badehåndklæde: 2,8 %

- Klipklappere: 2,2 %

- Pool-/strandhåndklæde: 2,1 %

- Badekåbe: under 2 %

    

Undersøgelsen er gennemført i juni 2026 blandt medlemmer af Nordic Leisure Travel Groups rejsepanel. Alle respondenter er 18 år eller ældre. I alt deltog 4.550 danskere, 2.781 nordmænd, 1.512 finner og 6.598 svenskere.

Sunprime Ayia Napa Suites & Spa i Ayia Napa på Cypern.
Sunprime Coral Suites & Spa på Tenerife, De Kanariske Øer, Spanien. Hotellet ligger i ferieområdet Playa de las Américas.
Sunprime Miramare Beach på Rhodos i Grækenland. Hotellet ligger ved Ixia på øens nordvestkyst, få kilometer fra Rhodos By.
Sunprime Pollensa Bay, Mallorca, Spanien. Hotellet ligger i Puerto de Pollensa (Port de Pollença).

Kontakter

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye