Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt
9.7.2026 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.

Mens juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og globalt den næstvarmeste, nåede havoverfladetemperaturerne næsten rekordniveauer. Det viser den seneste klimaanalyse fra Copernicus Climate Change Service (C3S), som drives af European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF).
Måneden var præget af ekstrem varme over både land og hav. Store dele af Vesteuropa blev ramt af en rekordstor hedebølge, mens der samtidig blev registreret marine hedebølger i det vestlige Middelhav og langs Atlanterhavskysterne.
Ifølge Alexander Hayward, hav- og klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, er hedebølger til lands og til havs med til at forstærke hinanden:
– Under hedebølgen i Vesteuropa i juni var der samtidig marine hedebølger langs kysterne. Den varme luft og det varme hav forstærkede hinanden, og fordi havet køler langsomt af, bliver varmen i havet hængende længe efter, at hedebølgen over land er ophørt.
Globalt blev den gennemsnitlige havoverfladetemperatur i de isfri områder mellem 60°S og 60°N den højeste, der nogensinde er målt for en juni måned.
Rekorden overgik den tidligere rekord fra juni 2024 med 0,01 °C, blandt andet som følge af udviklingen af en kraftig El Niño i den tropiske del af Stillehavet.
Hedebølgen og udbredt tørke i juni er desuden medårsag til de omfattende naturbrande på Den Iberiske Halvø og i det sydlige Frankrig.
Havet og atmosfæren hænger i høj grad sammen. Alexander Hayward uddyber:
– Verdenshavene har optaget størstedelen af den ekstra varme, som drivhusgasserne har tilført, og havene bliver derfor langsomt varmere overalt. De stigende havtemperaturer betyder, at marine hedebølger bliver mere almindelige, fordi hver enkelt begynder fra et højere udgangspunkt og når endnu højere temperaturer. I juni nåede havtemperaturerne rekordniveauer for årstiden, og efter at World Meteorological Organization (WMO) den 2. juni meldte om udvikling af El Niño-forhold, forventes havtemperaturerne at stige yderligere i de kommende måneder.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI vil i lommen på grønlænderne7.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI lancerer en grønlandsk udgave af ’Meteorologens kommentar’, der kan læses på mobilen. Her forklarer meteorologerne det vejr, der får betydning for hverdagen – i et mere direkte sprog og med blik for de store lokale forskelle.
Omegablokering lagde låg på vejret og løftede Danmark til 37 grader4.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastlåst bølge i atmosfæren sendte varm luft fra Nordafrika mod Danmark og var med til at udløse sidste uges hedebølge. Klimaforandringer skaber ikke omegablokeringen, men gør den varme, som følger med, mere intens. En ny blokering er ved at sætte sig fast.
Kraftig El Niño på vej3.7.2026 10:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Verden kan gå et år med mere ekstremt vejr i møde. De internationale klimamodeller er usædvanligt enige om, at opvarmningen i Stillehavet vil blive markant stærkere hen over sommeren og efteråret.
15 år efter: Danmark har lært at regne med skybrud2.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skybruddet i København 2. juli 2011 blev et vendepunkt for dansk klimatilpasning. Siden da har vejr- og klimaforskning gjort os klogere på den ekstreme nedbør i Danmark, og i dag giver DMI’s Klimaatlas kommunerne et fælles grundlag for at planlægge efter flere og kraftigere skybrud
DMI fortsætter i spidsen for europæisk satellitsamarbejde1.7.2026 16:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale med den europæiske meteorologiske satellitorganisation EUMETSAT betyder, at DMI også fremover skal udvikle satellitdata, der gør vejrudsigter mere præcise og styrker klimaforskningen verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum