Ekspert i invasive arter: “Helvedeslarven” skal bekæmpes gennem en fælles indsats

I de seneste uger har larven fra egeprocessionsspinderen - også kendt som ”helvedeslarven” - domineret overskrifterne, tiltrukket politisk opmærksomhed og ikke mindst bekymret borgere i de dele af Odense, hvor arten er særligt udbredt.

På blot få dage kom et hidtil uset antal børn og voksne i kontakt med larvens brandhår og oplevede symptomer som hududslæt, irritation og luftvejsproblemer.

- Det er dog ikke sikkert, at vi vil opleve problemet på samme måde næste år, siger Sam Cushman, der forsker i arters udbredelse ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

Det usædvanligt varme vejr fik flere mennesker til at tage sommer- eller badetøj på, mens de søgte mere ud i haver og rekreative områder netop på det tidspunkt, hvor larverne var mest talrige og aktive. Samtidig bidrog blæsevejr til at sprede larvernes giftige hår.

- Med andre ord var det den perfekte storm, siger Sam Cushman.

Indført af mennesker

Mens mange lande i Central- og Sydeuropa har levet med larven i tusindvis af år uden større sundhedsmæssige problemer, har forholdene i Odense været særligt gunstige, hvilket har medført betydelige gener på kort tid.

Larven er nemlig ikke kommet naturligt til Odense. Den menes i stedet at være blevet introduceret via import af egetræer i forbindelse med byens letbaneprojekt.

- Som følge heraf er sunde og velfungerende larver ankommet hertil uden deres naturlige fjender, såsom virusser, bakterier, svampe og parasitter, som i andre lande hjælper med at begrænse artens spredning, forklarer Sam Cushman.

Disse organismer kaldes samlet for patogener - en fælles betegnelse for sygdomsfremkaldende organismer. I dette tilfælde organismer, der forårsager sygdom hos egeprocessionsspinderen.

- I tusindvis af år var larven begrænset til sine naturlige levesteder, hvor fugle og insekter levede af den og sammen med patogener holdt bestandene under kontrol. Nu er den pludselig kommet til Odense, hvor den trives i fraværet af naturlige fjender, siger Sam Cushman.

Han peger også på de store sammenhængende områder med egetræer forbundet af allébeplantninger som en del af forklaringen på artens hurtige spredning i Odense.

- Desværre spreder den sig langs de samme ruter og i de samme områder, hvor byens borgere færdes og opholder sig, siger han.

Det kan få nogle til at konkludere, at løsningen blot er at fælde egetræer langs veje og gader, men det fraråder Sam Cushman kraftigt.

- Lignende tiltag er blevet forsøgt mod andre uønskede arter mange steder i verden, men de viser sig næsten altid at være ineffektive, siger han.

En anden tilsyneladende oplagt løsning ville være at introducere larvens naturlige fjender til området. En form for biologisk bekæmpelse. Men heller ikke dette er en helt så simpel løsning, da det indebærer betydelige risici.

- Alt for ofte har denne tilgang resulteret i, at de naturlige fjender i stedet har rettet deres opmærksomhed mod andre hjemmehørende arter. I dette tilfælde kunne det især gå ud over andre sommerfuglelarver, men potentielt også helt andre arter, som kunne gå tilbage eller forsvinde fra området, fordi de ikke har noget naturligt forsvar mod de organismer, der blev introduceret for at kontrollere egeprocessionsspinderen, forklarer Sam Cushman.

Hvad er så løsningen?

I stedet bør arten holdes under kontrol gennem en koordineret indsats med nem indberetning via brugervenlige systemer efterfulgt af hurtig og effektive bekæmpelse..

- Heldigvis er den let at genkende, og vi ved, hvor vi skal lede, fordi den frem for alt foretrækker egetræer, siger Sam Cushman.

Larverne samler sig i karakteristiske reder, som ofte indeholder tusindvis af individer.

Derfor foreslår Sam Cushman udviklingen af en dedikeret indberetningsapp, som gør det muligt for lokale borgere nemt og præcist at identificere og lokalisere reder. Kommunale myndigheder kan derefter hurtigt fjerne og destruere rederne, før larverne får mulighed for at formere sig.

- Borgerindberetninger er ikke kun en måde at fjerne enkelte reder på, de er også en kilde til overvågningsdata i realtid. Hvert tip registreret gennem en sådan app opbygger et levende billede af, hvor bestanden vokser, mindskes eller flytter sig. Kombineret med rumlige modeller for, hvordan bestanden sandsynligvis vil sprede sig, og hvor effektive forskellige bekæmpelsesmetoder er til at reducere den, gør disse borgerdata det muligt at målrette indsatsen der, hvor den vil have størst effekt, frem for at sprede ressourcerne tyndt ud over hele byen, siger Sam Cushman.

Efter hans vurdering er Odense Kommune allerede på rette vej og har valgt en fornuftig strategi.

- Kommunen har også taget situationen alvorligt fra begyndelsen og handlet hurtigt. Vi skal huske, at dette er en udfordring, som er opstået pludseligt, og det tager tid at opbygge den nødvendige erfaring og de rutiner, der skal til for at kontrollere arten effektivt, siger han.

Med det rette indberetningssystem kan alle bidrage til at håndtere bestanden og mindske generne fra larven.

Derfor er han fortsat optimistisk og mener, at bestanden med tiden kan stabilisere sig på et niveau, som gør sameksistens mulig, ligesom det er tilfældet i andre lande.

Naturen selv kan også blive en del af løsningen, hvis Odense Kommune handler klogt, borgerne udviser tålmodighed og vi har lidt held med os.

- Hvis vi understøtter en høj biodiversitet i Odense, kan vi med tiden opleve, at hjemmehørende arter begynder at genkende egeprocessionsspinderen og bidrager til dens naturlige regulering. Det er dog ikke en strategi i sig selv, fordi der ikke er nogen garanti for, at det vil ske. Og selv hvis det sker, vil der gå lang tid, før vi ser en sådan udvikling, forklarer Sam Cushman.

Derfor er aktiv overvågning og hurtig indsats afgørende.

Hvad med resten af landet?

I mellemtiden er Sam Cushman ikke særligt bekymret for, at arten bliver lige så udbredt i egetræer andre steder i Danmark, blandt andet fordi egeskov kun udgør omkring 1 procent af landets areal.

Men også fordi Danmarks klima ikke er ideelt for arten, som foretrækker varme forhold og lav luftfugtighed. I Danmark oplever i stedet længere kolde perioder og høj luftfugtighed.

- Det er altid svært præcist at forudsige, hvordan og i hvilket omfang arter vil sprede sig, men selvom temperaturerne stiger i Danmark, er det ikke givet, at larven naturligt vil sprede sig til resten af landet, siger Sam Cushman og påpeger, at arten i Danmark allerede befinder sig langt uden for sit naturlige geografiske udbredelsesområde.

- Vi har allerede set enkelte fund uden for Odense, i Kerteminde og Nyborg Kommuner, så arten er tydeligvis i stand til at dukke op andre steder. Men det betyder ikke, at den kan etablere sig alle steder, siger han.

Den grundlæggende begrænsning er værtsplanten: Larven kan kun reproducere sig på eg, så hvor egetræer er fåtallige, isolerede eller fraværende, kan bestanden ganske enkelt ikke få fodfæste, uanset hvor gunstigt vejret er.

- Den reelle risiko er koncentreret omkring tætte, sammenhængende beplantninger af egetræer i og omkring byområder. Ikke i det åbne land, hvor der er langt mellem egetræerne, siger Sam Cushman.

- Men vi skal naturligvis være yderst opmærksomme på at forhindre, at mennesker introducerer den til nye dele af landet, siger han.