Kvote 1: Fremgang til lærer i Hillerød – Bornholm fastholder det gode momentum
5.7.2026 13:26:32 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Flere ansøgere har sat kryds ved lærer- og sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, mens Bornholm fastholder den stærke søgning til pædagoguddannelsen og oplever fremgang til den netbaserede læreruddannelse.

Efter et lidt skuffende år i 2025 er der igen grund til optimisme på læreruddannelsen i Hillerød. Ved årets kvote 1-frist har 30 ansøgere valgt KP’s nordsjællandske læreruddannelse som deres førsteprioritet, hvilket er en fremgang på 36 procent i forhold til sidste år.
Det er i fjerde år i træk, at Københavns Professionshøjskole udbyder læreruddannelsen på Campus Hillerød – og da uddannelsen jo tager fire år at gennemføre, så vil alle årgange fra nu af være repræsenteret på campus.
”Det var rigtig vigtigt, at vi fik vendt udviklingen på læreruddannelsen i Hillerød. Vi har et stærkt samarbejde med de nordsjællandske kommuner om vigtigheden af en lokal læreruddannelse, og de har også lagt et stort arbejde i at få flere til at vælge en fremtid i folkeskolen”, siger rektor Anne Vang Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.
Hun tilføjer, at Københavns Professionshøjskole også åbner en meritlæreruddannelse i Hillerød denne sommer, hvor der pt. er 15 optagne på uddannelse. Så samlet set vil der være cirka 100 lærerstuderende på Campus Hillerød på tværs af alle årgange, hvilket også er med til at styrke det faglige miljø.
Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Hillerød har også oplevet en fremgang i søgetallet på 6 procent, mens pædagoguddannelsen går tilbage med 6 procent.
Bornholm fastholder den positive udvikling
På Campus Bornholm holder pædagoguddannelsen fast i det flotte ansøgertal fra sidste år og har fået 18 ansøgere. Det betyder, at uddannelsen igen i år har fået så mange ansøgere, at det er muligt at oprette et selvstændigt hold.
Samtidig går den netbaserede læreruddannelse frem og har i år 8 førsteprioritetsansøgere. Dermed får endnu flere bornholmere mulighed for at uddanne sig til lærer, mens de bliver boende på øen og gennemfører deres praktik lokalt. Derudover optager KP i år igen studerende på socialrådgiveruddannelsen på Bornholm, som kun har optag hvert tredje år. Her har 9 ansøgere valgt uddannelsen som førsteprioritet.
“Vi er rigtig glade for, at Bornholm fortsætter den positive udvikling. Det viser, at der fortsat er stor opbakning til lokale professionsuddannelser på øen. Og set med vores studerendes øjne er det også vigtigt, at de ikke tvinges væk fra øen, hvis de drømmer om at blive pædagoger, lærere eller socialrådgivere”, siger Anne Vang Rasmussen.
For socialrådgiveruddannelsens vedkommende bliver udbuddet delvist onlinebaseret. Men der vil være cirka otte dage pr. semester, hvor de studerende skal deltage fysisk i undervisningen på Campus Bornholm. Og så får de studerende stadig mulighed for at komme i praktik på øen.
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Nyt kunstværk udfordrer vores blik på ordblindhed23.10.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Presseinvitation til fernisering af Julie Nymanns kunstværker Fordelene ved at være ordblind og Vi er stolte ordblinde på Københavns Professionshøjskole.
Sundhedsadministrative koordinatorer kommer stærkt ud på arbejdsmarkedet13.10.2026 11:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Dimittendledigheden blandt de første sundhedsadministrative koordinatorer fra KP er blot 2,4 procent. En af dem er Birgitte Holm, som efter 30 år som social- og sundhedsassistent har fået en ny rolle med at skabe sammenhæng mellem psykiatrien og kommunerne.
Nyt kunstværk på KP skal udfordre vores blik på ordblindhed28.9.2026 10:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan opleves det at være ordblind – og hvad sker der, hvis vi ikke kun fokuserer på vanskelighederne? To værker af kunstner Julie Nymann flytter ind på Campus Carlsberg og skal skabe debat og refleksion om ordblindhed/dysleksi blandt kommende lærere og pædagoger.
Prisvinder: Vi skal give de erfarne praktikere et sprog for deres egen praksis22.9.2026 07:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole modtager Undervisningsprisen 2026. For hende er prisen også en anerkendelse af undervisning af erfarne fagprofessionelle.
KP-dimittender bliver revet væk: ledigheden er halveret på 10 år18.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens en ny analyse fra Nationalbanken viser, at virksomheder, der tager AI i brug, ansætter færre nye medarbejdere, er der fortsat stor efterspørgsel efter de professioner, som Københavns Professionshøjskole uddanner til. Dimittendledigheden på KP er halveret på ti år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum