Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang
6.7.2026 11:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.

Antallet af tilfælde af legionærsyge har de senere år ligget højt i Danmark. For at opdage og bremse smitten er det afgørende, at vandprøverne fra varmtvandsanlæg bliver taget korrekt og tolket rigtigt. Med en ny Rørcenter-anvisning 036 Legionellamålingsamler Teknologisk Institut for første gang den nyeste viden og lovgivning på området i én praktisk guide for fagprofessionelle.
- Korrekt måling er fundamentet for at kunne bekæmpe Legionella effektivt. Hvis prøven tages forkert, risikerer man at overse kritiske bakteriekoncentrationer – eller omvendt at igangsætte voldsomme kemiske eller termiske behandlinger på et forkert grundlag. Med den nye anvisning får branchen et konkret og opdateret værktøj til at sikre sunde og sikre vandinstallationer, siger Jacob Lind Cramer, projektchef, Teknologisk Institut.
En måling, der er taget forkert, kan få to alvorlige konsekvenser. Enten overser man kritiske mængder bakterier og skaber falsk tryghed. Eller man får et misvisende højt resultat og sætter dyre kemiske eller varmebaserede behandlinger i gang på et forkert grundlag.
Den nye anvisning beskriver, hvordan en måling planlægges, udføres og rapporteres ensartet og fagligt forsvarligt. Det bærende princip er, at formålet med målingen bestemmer fremgangsmåden. En lovpligtig myndighedskontrol stiller andre krav til prøvested, prøvetype og analysemetode end for eksempel en smitteudredning eller en almindelig driftskontrol.
Anvisningen guider trin for trin gennem hele forløbet og giver svar på de centrale spørgsmål:
Hvor og hvordan skal prøverne udtages for at være repræsentative?
Anvisningen skelner mellem straks-prøver, der tages med det samme og typisk bruges ved mistanke om smitte, og flush-prøver, hvor vandet løber først, og som giver et repræsentativt billede af hele anlægget.
Hvilken analysemetode passer til situationen?
Anvisningen gennemgår klassisk dyrkning, som er referencemetoden bag myndighedskravene, molekylære metoder som qPCR samt hurtigmetoder, der kan bruges på stedet, og beskriver styrker og begrænsninger ved hver enkelt.
Rørcenter-anvisning 036 henvender sig til rådgivende ingeniører, VVS-installatører, driftsansvarlige i boligforeninger, på hospitaler og hoteller samt de laboratorier, der udfører analyserne. Anvisningen er opdateret med de gældende lovkrav, blandt andet reglerne for lovpligtig kontrol af prioriterede bygninger, og kan hentes på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Hent anvisningen her: link til Rørcenter-anvisning 036
Fakta:
- Titel: Rørcenter-anvisning 036 "Legionellamåling", 1. udgave, maj 2026.
- Anvisningen udspringer af projektet Legionella-SIKRING, støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
- Den er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet BUILD, Statens Serum Institut, VIA University College, KAB, ejendomsforvaltningerne i Aarhus og Københavns kommuner samt DONSlab på vegne af Eurolab Danmark.
- Anvisningen bygger på dansk lovgivning og internationale standarder, herunder EU's drikkevandsdirektiv og den internationale standard ISO 11731 for påvisning af Legionella.
- Den supplerer de tidligere Rørcenter-anvisninger nr. 17 om Legionella og nr. 27 om vandinstallationer.
Kontakter
Jacob Lind CramerProjektchefVandteknologi, Teknologisk Institut
Ekspert inden for vand, vandbehandling, vandteknologi, herunden også legionella og legionellabekæmpelse.
Carina BritornKommunikationskonsulentInstallation og Kalibrering, Teknologisk Institut
Pressekontakt
Billeder

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fra spåner til 3D-print: Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning12.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print, som også kan give økonomiske fordele. Det sker ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
Teknologisk Institut leder ny metode, der skal sikre rent drikkevand i Ukraine og styrke dansk beredskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,5 millioner fra Grundfos Fonden står Teknologisk Institut i spidsen for at udvikle og indsætte mobile vandanlæg i krigsramte områder i Ukraine sammen med Internationalt Røde Kors og en række partnere. Erfaringerne fra felten skal samtidig ruste det danske og nordiske civilberedskab mod cyberangreb, sabotage og forsyningssvigt.
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum