Mindst tre ud af fire vejafgiftsbøder vil stadig være på 9.000 kroner
3.7.2026 10:30:56 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
International Transport Danmarks gennemgang af 1.050 vejafgiftsbøder fra 2025 viser, at mindst 800 af bødesagerne – svarende til 76,2 procent – fortsat vil udløse den nye bødemodels højeste sats på 9.000 kroner.

Den nye vejafgiftsbødemodel ser kun ud til at få begrænset betydning for størstedelen af de vognmænd, der rammes af fejl. Det viser en analyse, hvor brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD) har gennemgået 1.050 vejafgiftsbøder fra perioden januar til april 2025.
“Det er positivt, at ministeriet har indført differentierede bødeniveauer, men vores analyse viser, at den nye model i praksis risikerer at få en meget begrænset effekt. Når mere end tre ud af fire sager fortsat ender på 9.000 kroner, er den højeste bøde stadig hovedreglen frem for undtagelsen,” siger Stefan K. Schou, adm. direktør for International Transport Danmark.
I 800 af de gennemgåede sager – svarende til 76,2 procent – havde Sund & Bælt ikke registreret data fra køretøjets vejafgiftsboks på den dag, hvor bøden blev udstedt. De vil derfor fortsat udløse en bøde på 9.000 kroner efter den nye bødemodel. I alle tilfælde var der knyttet en boks til bilen, og der var løbende registreret vejafgift, men med manglende data på en eller flere dage.
I 231 sager, svarende til 22 procent, var der registreret data på dagen, men det er ikke muligt at undersøge, om dataene blev sendt seks timer før/efter kørslen. Derfor må andelen af bøder på 9.000 kroner forventes at være højere endnu. I de resterende 19 sager var der betalt vejafgift, men boksen var tilknyttet en anden nummerplade.
Sekstimersregel fastholder høje bøder
Efter den nye bødemodel er bøden som udgangspunkt fortsat 9.000 kroner, hvis køretøjet har en aktiv vejafgiftsaftale, men myndighederne ikke har modtaget kørselsdata inden for seks timer før/efter kontrollen. Er der modtaget data inden for perioden, men ikke på selve kontroltidspunktet, er det vejledende bødeniveau på 2.000 kroner.
Det betyder for eksempel, at en teknisk fejl fortsat kan udløse den højeste bøde på 9.000 kroner. Det kan også gælde i situationer, hvor et køretøj har holdt stille i længere tid eller kort efter en kontrol forlader Danmark.
“En aktiv boks eller en rutebillet og et reelt forsøg på at betale korrekt bør have afgørende betydning. Det er urimeligt, at en teknisk eller hændelig fejl fortsat kan udløse den samme bøde som bevidst snyd. Den højeste bøde bør være forbeholdt dem, der bevidst eller gentagne gange undlader at betale,” siger Stefan K. Schou.
Den nye bødemodel trådte i kraft den 26. juni 2026 og opererer med vejledende bødeniveauer på 2.000, 4.000 og 9.000 kroner. ITD opfordrer regeringen til at ændre modellen, så førstegangsfejl mødes med vejledning eller en advarsel, og så bøden i højere grad afspejler overtrædelsens karakter.
Kontakter
Jeppe Frank ChristensenPolitisk chefITD
Tlf:60208400jfc@itd.dkSimone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark takker Signe Munk og byder ny minister velkommen27.10.2026 10:11:11 CET | Pressemeddelelse
International Transport Danmark (ITD) ønsker Signe Munk god bedring og takker for samarbejdet. Samtidig ser brancheorganisationen frem til samarbejdet med hendes afløser, Karina Lorentzen Dehnhardt.
ITD efter CPR-sag: Færdselsstyrelsen skal stoppe unødvendig deling af CPR-numre6.10.2026 13:20:27 CEST | Pressemeddelelse
Sagen om uvedkommendes adgang til millioner af CPR-numre understreger behovet for at ændre Færdselsstyrelsens CPR-registrering af sikkerhedsrådgivere i godstransportbranchen. Det mener brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum