Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn
9.7.2026 09:24:32 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 mW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.

Norlys og Associated Danish Ports (ADP), der ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm, har indgået en stor energiaftale om levering af energiløsninger og ladeinfrastruktur på Fredericia Havn.
Aftalen skal understøtte havnens grønne udvikling og gøre det enkelt at håndtere energibehov på tværs af havnens mange aktiviteter. Det betyder blandt andet, at Norlys i det kommende år etablerer i alt 20 nye ladeudtag på havnen til både elbiler og -lastbiler. Faktisk bygger Norlys en ny ladepark til lastbiler, hvor det bliver muligt at lade med en effekt på hele 1 mW, som et af de eneste steder i landet.
Endelig bliver det også Norlys, der fremadrettet overtager selskabets elaftale og skal levere de mere end 3 GWh, som årligt forbruges på Fredericia Havn. ADP er også i dialog med Norlys om at lave ladefaciliteter til havnene i Hanstholm og Nyborg.
- Hos ADP har vi stort fokus på at elektrificere, og her har det været helt centralt for os at finde en leverandør, der kunne tage ansvar for alle vores energibehov og levere en samlet løsning, der matcher vores behov én-til-én. Derfor er vi glade for samarbejdet med Norlys, der skal ruste os til fremtiden. Vi er også spændte på, hvordan samarbejdet med Norlys kan udvikle sig på vores øvrige havne som et næste skridt, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP.
For Norlys er aftalen med til at understrege, hvordan bredden i Norlys’ produktudbud kan gøre det lettere og mere enkelt at være kunde ved at samle det hele ét sted. Samtidig er samarbejdet med ADP – et af Danmarks største havneselskaber – et vigtigt skridt i arbejdet med at accelerere den grønne omstilling i transport- og havnesektoren.
– Denne aftale understreger, at det samlede værditilbud på tværs af Norlys’ energiprodukter åbner op for nye dialoger og partnere, fordi vi kan levere en samlet og konkurrencedygtig løsning. I dialogen med ADP har vi gennem vores rådgivning kunnet skræddersy en helhedsløsning, som faktisk løser alle koncernens behov. Det er et fokus, som vi kommer til at udbrede i de kommende år, siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladestanderforretning.
Fakta: Nye ladeudtag på Fredericia Havn
- Ved krydset Bitumenvej/Nyhavnvej opfører Norlys en ny stor ladepark til ellastbiler med fire ladeudtag i alt. Tre ladeudtag på 600 kW-lader samt et ladeudtag med hele 1 mW, som vil kunne oplade en lastbil på under 30 minutter.
- Ved Fredericia Lystbådehavn opsætter Norlys i alt seks offentligt tilgængelige ladeudtag – fire almindelige ladeudtag samt to ladeudtag på en 50 kW-lader.
- Ved kontorbygningen Port House i Fredericia opsætter Norlys i alt ti ladeudtag forbeholdt brugere af havnen og Port House – otte almindelige udtag samt to ladeudtag på en 50 kWh-lader.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.
Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.
Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
Accenture køber Mjølner Informatics af Norlys26.6.2026 09:34:52 CEST | Pressemeddelelse
Accenture offentliggør i dag købet af Mjølner Informatics fra Norlys. Opkøbet styrker Accentures kompetencer inden for digital engineering og udbygger tilstedeværelsen i Vestdanmark. Købet er betinget af myndighedsgodkendelser – herunder konkurrencemyndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum