Spor af handel: Monumental collage af Javier Tapia
2.7.2026 08:48:41 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samling har kunstneren Javier Tapia skabt et et gigantisk og farverigt panaroma over den globale handels historie. Den 24 meter lange collage bliver udstillet i museets historiske tørdok, der for første gang bliver brugt som åbent udstillingsrum.

Med udstillingen ”Spor af handel” trækker kunstneren Javier Tapia dele af M/S Museet for Søfarts samling ud fra magasinet og helt ud i dokkens offentlige rum. Museet har sendt den chilenskfødte kunstner på opdagelsesrejse gennem museets magasin og givet ham frie hænder til at skabe sin egen kunstneriske fortolkning. Det er blevet til et 24 meter langt og seks meter højt kalejdoskopisk panorama over den globale handels- og søfartshistorie.
Javier Tapias gigantiske værk kan opleves fra d. 7. august på muren i den historiske tørdok, som M/S Museet for Søfart er bygget omkring. For første gang nogensinde bliver dokken brugt som et åbent udstillingsrum.
”Vi håber, at gæster og forbipasserende vil nyde værket som et vildt og opsigtsvækkende billede midt på Kulturhavnen i Helsingør. Forhåbentlig vil det også vække nysgerrighed og lyst til at dykke dybere ned i historien. Den globale handels historie er flere århundreder gammel, men har stor betydning for verdens tilstand i dag,” siger Sarah Giersing, udstillingschef på M/S Museet for Søfart.
Nyt blik på historien
Collagen sætter museets samling og den globale handels historie i et nyt lys. Javier Tapia har gennemfotograferet hundredvis af genstande og billeder i samlingen, klippet motiver ud og sat det hele sammen på tværs af tid, rum, geografi og fakta. Det gør værket til et myldrende landskab af navigationsinstrumenter, søkort, kolonihistorie, handel, eventyr og menneskeskæbner. Kendte og ukendte historiske personer og begivenheder mødes i overraskende konstellationer, der skaber nye fortællinger og sammenhænge.
Columbus møder skagensmalernes fiskere og slavegjorte høster sukker i en dansk-vestindisk koloni. I værket ses flere kikkerter, der også kan være en nøgle til at forstå værket som en kommentar på historien - og hvordan vi ser på den.
”Der er usete forbindelser og overraskende møder overalt. Værket inviterer til nye blikke på historien og de globale forbindelser. Javier Tapias værk virker umiddelbart muntert og farveglad, men kan også være med til at åbne for samtaler om de mere mørke kapitler i handelens historie – f.eks. om slaveri eller rovdrift på naturen,” siger Sarah Giersing.
”Spor af handel” kan opleves døgnet rundt fra d. 7. august på muren i dokken ved M/S Museet for Søfart i Helsingør. Værket består af en 24 x 6 meter collage baseret på fotografier af genstande fra museets samling.
Støttet af Ny Carlsbergfondet
Knud Højgaards Fond Statens Kunstfond Akademiraadet
Nøgleord
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder














Links
Om M/S Museet for Søfart
M/S Museet for Søfart fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.
Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Enkernes magt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder og magt er temaet i ny særudstilling på M/S Museet for Søfart. Udstillingen ’Enkernes magt’ fortæller om 1800-tallets enker, der ejede skibe og investerede i dansk søfart – længe før kvinder fik stemmeret og adgang til økonomisk indflydelse. Udstillingen er en tegnet historie, der fletter illustratoren Karoline Stjernfelts poesi sammen med fakta og ny forskning.
Monsterhyggelig efterårsferie med Plus-Plus2.10.2026 12:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer M/S Museet for Søfart til gratis og monsterhyggelige Plus-Plus workshops om søuhyrer og andre mystiske havvæsener. Slip fantasien løs, byg søuhyrer i Plus- Plus og bliv klogere på uhyggelige væsener i havets dyb.
Enkernes magt18.9.2026 12:48:04 CEST | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart åbner ny udstilling om magtfulde kvinder i dansk søfart. Udstillingen fortæller en overset historie om enker i 1800-tallet, der ejede skibe og investerede i dansk søfart - længe før kvinder formelt fik adgang til økonomisk indflydelse.
Træskibe, sømandssang og maritimt håndværk i Helsingør6.8.2026 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag d. 8. august kommer skibene fra Danmarks største kapsejlads for klassiske træskibe - "Øresund på langs" igen til Helsingør. Dagen igennem er der sømandsstemning og masser af maritime oplevelser for børn og voksne på Kulturhavnen i Helsingør.
Fra havn til museum: Unge rykker ind på M/S26.6.2026 10:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Modelbyggeri, bedre trivsel og nye fællesskaber. Det er essensen i projektet UngHavn, hvor unge i 12 forskellige kommuner prøver kræfter med maritimt håndværk. De unge har bygget store modeller af historiske skibe, der nu bliver stjerner i en ny udendørs sommerudstilling på M/S Museet for Søfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum