Modermælk giver visse tarmbakterier et forspring
30.6.2026 10:09:11 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU og Rigshospitalet viser, at særlige sukkerstoffer i modermælk spiller en vigtig rolle for udviklingen af tarmens bakteriesamfund, allerede fra barnet går fra modermælk til fast føde.

Modermælk er med til at forme tarmens bakteriesamfund og mikrobiota - alle de mikroorganismer, der lever i tarmen - i længere tid end tidligere antaget. Forskere fra DTU og Rigshospitalet har fundet ud af, at særlige sukkerstoffer i modermælken, såkaldte humane mælkeoligosakkarider, HMO’er, har indflydelse på, hvilke bakterier der trives i tarmen under overgangen til fast føde, og at denne indflydelse varer ved senere i livet.
Forskningsresultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.
”Vi har længe vidst, at amning er vigtigt for spædbørns sundhed. Det nye er, at vi nu kan forklare, hvordan de særlige sukkerstoffer i modermælken, HMO’er, også er med til at udvælge det bakteriesamfund, der er forbundet med en sund tarmmikrobiota senere i livet. Dette understreger vigtigheden af at kombinere amning med fast babymad i denne fase af barnets udvikling,” siger Maher Abou Hachem, professor på DTU Bioengineering og seniorforfatter til studiet.
Undersøgelsen afslører en hidtil ukendt mekanisme, der giver specifikke tarmbakterier en fordel i konkurrencen om at etablere sig i spædbarnets tarm under fravænningen, fordi de er i stand til at omsætte både HMO’er fra modermælk og fibre fra plantefødevarer. Resultaterne peger på, at fravænningsperioden er et vigtigt udviklingsvindue, hvor kombinationen af modermælk og fast føde er med til at forme tarmens bakteriesamfund videre ind i voksenalderen.
Den nye viden kan på sigt bidrage til udviklingen af bedre ernæringsløsninger til spædbørn og styrke forståelsen af, hvordan tidlig ernæring påvirker sundhed senere i livet.
”Resultaterne er vigtige i den daglige kliniske praksis som et supplement til den allerede store vægt, der lægges på at fremme moderens egen mælkeproduktion og amning, når spædbørn og småbørn på grund af for tidlig fødsel eller kritisk sygdom indlægges på en neonatal intensivafdeling,” siger overlæge og medforfatter på studiet Lise Aunsholt fra Rigshospitalets Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.
”Det er opmuntrende at vide, at når vi anbefaler en mor at fortsætte med at amme efter udskrivningen – og så længe som muligt under overgangen til fast føde – vil dette potentielt have en positiv indvirkning på barnet resten af livet,” siger hun.
Ifølge forskerne viser studiet, at modermælk ikke kun understøtter spædbarnets ernæring i spædbarnsalderen, men også hjælper med at udvælge de bakterier, der bliver en fast del af tarmbakterier senere i livet.
Tæt samarbejde mellem DTU og TUH
Forskningen er gennemført i et tæt samarbejde mellem forskere fra DTU og kliniske forskningsmiljøer ved Teknisk Universitetshospital (TUH – se faktaboks).
Forskerne undersøgte ændringer i bakteriernes sammensætning og gener. Det gav dem viden om, hvilke bakterier der var til stede, og hvilke mulige funktioner de kunne udføre. Samtidig dyrkede forskerne bakterierne i laboratoriet under forhold, der minder om miljøet i menneskets tarm. På den måde kunne de identificere bakterie grupper, der både kan omsætte sukkerstoffer fra modermælk og kostfibre fra fast føde.
”Samarbejdet mellem DTU's teknologiske og biologiske ekspertise og de kliniske miljøer i TUH har været afgørende for, at vi har kunnet koble viden om bakteriernes funktioner til udviklingen af tarmfloraen hos børn. Det giver en unik indsigt i, hvordan tidlige kostvalg påvirker sundheden senere i livet,” siger Maher Abou Hachem.
Kan bane vej for nye ernæringsløsninger
Forskerne vurderer, at den nye viden kan få betydning for udviklingen af fremtidige ernæringsløsninger til spædbørn og målrettede indsatser, der understøtter etableringen af et sundt tarmbakteriesamfund eller mikrobiota.
Resultaterne peger samtidig på, at fravænningsperioden kan være et vigtigt tidspunkt for forebyggende indsatser mod sygdomme, der senere i livet forbindes med forstyrrelser i tarmmikrobiotaen.
Fakta
TUH - Teknisk Universitetshospital
TUH er et partnerskab mellem DTU, Region Hovedstaden og Region Sjælland med fokus på udvikling af teknologiske løsninger, der har afsæt i konkrete udfordringer og kliniske behov på hospitalerne.
Gennem uddannelse, forskning og innovation skaber TUH bedre og mere sundhed til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfund.
Læs mere om partnerskabet på TUH's website.
Kontakter
Maher Abou HachemProfessorDTU
Tlf:+45 45252732maha@bio.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Ny institutdirektør på DTU Kemi6.10.2026 13:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Professor Søren Kegnæs vil sætte fokus på blandt andet digitalisering, innovation og trivsel i sin nye rolle.
Invitation: Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 20265.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan universiteterne bedst værne om demokratiet? Det er et af de centrale spørgsmål, som skal diskuteres, når politikere, erhvervsliv, studerende og universitetssektoren mødes til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde, som DTU afholder den 7. oktober.
Hackerangreb mod DTU: Underretning om brud på persondatasikkerheden2.10.2026 09:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Hackere har angrebet og fået adgang til DTU’s system til identitets- og rettighedsstyring og har hentet en større mængde data. Oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt.
Bjarke Bak Christensen valgt som ny universitetsdirektør på DTU30.9.2026 14:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Bjarke Bak Christensen tiltræder som ny universitetsdirektør på DTU. Han er uddannet civilingeniør fra DTU, professor og kommer fra en stilling som institutdirektør gennem ti år på DTU Bioengineering.
Testcenter Østerild understøtter lokal økonomi og beskæftigelse29.9.2026 13:09:50 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DTU viser, at Testcenter Østerild genererer betydelig økonomisk aktivitet og beskæftigelse svarende til godt 66 fuldtidsjob i de omkringliggende kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum