Vestvejen ved Horsens Syd spærres ni dage i juli
29.6.2026 15:49:45 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 2. til 10. juli spærrer Vejdirektoratet Vestvejen øst for E45 Østjyske Motorvej ved det sydlige Horsens. Det betyder omkørsler for trafikanter, og samtidig spærres til- og frakørsler ved 57 Horsens S til E45 i kortere perioder.

Udbygningen af E45 Østjyske Motorvej skrider hurtigt fremad, og snart tages den sidste af de nye broer over motorvejen i brug. Det er broen på Vestvejen ved Horsens S. Inden broen kan tages i brug, skal den forbindes til den eksisterende Vestvejen.
Øst for motorvejen betyder dette arbejde, at Vestvejen spærres mellem rundkørslen ved Overholm/Sønderholm og frem til motorvejen fra torsdag den 2. juli til fredag den 10. juli. Mens Vestvejen er spærret, vil der være omkørsel via Hatting, Korningvej og Korning.
Mens Vestvejen er spærret øst for motorvejen, spærres til- og frakørslerne på den nordlige side af motorvejsbroen i kortere perioder.
Frakørslen i sydgående retning spærres fra tirsdag den 7. juli 2026 klokken 06:00 til onsdag den 8. juli 2026 klokken 18:00. Ferietrafikanter til Billund Lufthavn skal være særligt opmærksomme, og kan med fordel planlægge en anden rute hjemmefra end via frakørsel 57 Horsens S og Vestvejen.
Tilkørslen i nordgående retning spærres fra den 9. juli 2026 klokken 06:00 til den 10. juli 2026 klokken 18:00.
Trafikanter kan i stedet benytte til- og frakørsel 56b Horsens C eller 58 Hedensted.
Uden for disse tidsrum er alle fire til- og frakørsler ved 57 Horsens S åbne, mens Vestvejen er spærret øst for motorvejen.
Der vil være spærret døgnet rundt i de nævnte perioder. Der kan ske forskydninger, så spærringsdatoerne kan rykke sig. Trafikanter opfordres derfor til at følge med på trafikinfo.dk.
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Få trafikale gener ved Marselis Boulevard fra midten af juli til august8.7.2026 11:07:05 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil de trafikale gener fra midten af juli til starten af august være begrænsede og uden påvirkning af kørebanerne.
Endelig dato for åbning af 6 spor og 130 km/t på E45 mellem Vejle og Horsens S7.7.2026 13:46:31 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør har knoklet hurtigt i sommervarmen og i første halvdel af juli åbner 15 kilometer motorvej med 6 spor og 130 km/t mellem Vejle og Horsens S.
Nye til- og frakørsler åbner i Motorvejskryds Aarhus N fra onsdag morgen6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 8. juli skal trafikanter benytte nye til- og frakørsler mellem E45 og Djurslandmotorvejen ved Aarhus N. Især trafikanter, der kommer nordfra på E45 og skal mod Aarhus eller Grenaa, skal være opmærksomme på nye vejforløb.
Frakørsel 64 Kolding V spærres i aften- og nattetimerne (opdateret)2.7.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Frakørsel 64 Kolding V på Sønderjyske Motorvej er spærret i sydgående retning i aften- og nattetimerne mellem tirsdag den 7. juli klokken 18.30 og fredag den 10. juli klokken 05.30.
Mariagervej i Randers spærres under ombygning af kryds30.6.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagervej spærres fra mandag den 6. juli, mens Vejdirektoratets entreprenør arbejder med krydsombygningen ved Ringboulevarden og Mariagervej. Arbejdet ventes afsluttet ved udgangen af uge 32.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum