Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr
29.6.2026 15:16:15 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.

Ifølge DMI blev der registreret knap 1.800 lyn, da tordenvejret ramte det sydlige Danmark, Fyn, store dele af Sjælland og København over weekenden.
Hos Alm. Brand kommer de fleste anmeldelser fra områderne omkring Gråsten, Egernsund og Nordborg.
"På landsplan har vi modtaget omkring 100 anmeldelser om lynskader, og cirka halvdelen kommer fra området omkring Sønderborg. Det viser, hvor lokalt og voldsomt uvejret har ramt. For de berørte boligejere handler det nu om hurtigt at få overblik over skaderne, så vi kan hjælpe dem godt videre," siger Jan Graversgaard, VP for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Skaderne spænder fra ødelagte elinstallationer, varmepumper og hårde hvidevarer til andre former for elektronik i hjemmet. Alm. Brand ser også materielle skader på bygninger, hvor lynet enten har ramt direkte eller skabt overspænding i husets elnet.
Nogle skader viser sig med det samme, mens andre først opdages senere, når tekniske installationer eller elektrisk udstyr tages i brug igen.
"Lynnedslag kan give skader, som ikke altid er synlige med det samme. Derfor anbefaler vi, at boligejere tester varmepumper, hårde hvidevarer og tekniske installationer efter et kraftigt tordenvejr,” siger Jan Graversgaard.
Alm. Brand forventer, at der kan komme flere anmeldelser i de kommende dage, efterhånden som boligejerne opdager eventuelle skader efter weekendens uvejr.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer landmænd: Få meter kan afgøre, om en batteribrand bliver en katastrofe25.9.2026 11:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for batterianlæg vokser i landbruget, hvor stadig flere ønsker at lagre strøm fra blandt andet solceller og udnytte energien mere fleksibelt. Men anlæggene medfører også en brandrisiko, som ifølge Alm. Brand ikke altid bliver tænkt tilstrækkeligt ind i placeringen, og det kan have store konsekvenser.
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum