TEKNIQ: Akutplan for elnettet er et nødvendigt opgør
29.6.2026 11:19:04 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens nye akutplan for elnettet er et afgørende skridt mod at få udbygget elnettet hurtigere og en klogere prioritering af strømmen. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det er positivt, at regeringen og aftalepartierne nu tager et opgør med administrative flaskehalse og prioriterer samfundskritiske funktioner og danske virksomheder i elnettet som en del af den netop præsenterede akutplan. Den nye model sikrer blandt andet, at den begrænsede kapacitet i elnettet bliver tildelt efter objektive politiske kriterier fremfor først-til-mølle.
Klog prioritering af netkapaciteten
– Først til mølle er ikke længere det rigtige princip, når presset på elnettet er så stort. Eksisterende virksomheder, fjernvarmeselskaber og lokal infrastruktur kan ikke bare flytte sig, og det skal planlægningen tage højde for i stedet for enøjet at fokusere på dem, der har stillet sig først i køen. Af samme grund er det nødvendigt at prioritere installationer, der bidrager til et mere fleksibelt forbrug, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Grøn omstilling og konkurrenceevne
– Det er meget positivt, at akutplanen prioriterer almindelige danskeres og virksomheders elforbrug. Alt fra elbiler og varmepumper i husholdningerne til elektrificeringen af produktionen i mindre erhverv er rygraden i den grønne omstilling og en fremtidssikring af konkurrenceevnen. Det nytter ikke noget, at den udvikling bliver efterladt på perronen af enkelte meget store og ufleksible forbrugere, siger Troels Blicher Danielsen.
Fleksibilitet og lokal energiproduktion
– Vi kan ikke bygge os ud af hele udfordringen. Vi skal også bruge elnettet smartere og mere fleksibelt. Energifællesskaber, batterier, varmepumper, solceller og fleksibelt forbrug kan frigøre kapacitet præcis dér, hvor nettet er presset. Derfor er vi glade for, at partierne nu lægger op til at udnytte de muligheder, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Nye tal: Salg af elvarebiler sætter ny rekord9.7.2026 11:13:49 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elvarebiler har i juni taget et gevaldigt højdespring, så det nu sætter ny rekord, viser nye tal. El er for alvor blevet det naturlige valg ude i virksomhederne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Store kommunale forskelle efter første år med juniormesterlære9.7.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle kommuner sender mange unge ud i virksomhederne, står juniormesterordningen næsten stille andre steder. Kun hver femte kommune lever op til regeringens målsætning, og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Chefens søn arbejdede sig til toppen7.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
24-årige Oliver Løwe Egetoft fra Odense har modtaget Installatørprisen efter at have afsluttet vvs-installatøruddannelsen med topkarakterer. For ham er prisen et bevis på, at hårdt arbejde betyder mere end efternavn.
Tyverier fra varebiler rammer skævt i landet7.7.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan er der blevet anmeldt færre tyverier fra varebiler over de sidste fem år, men der er stadig store forskelle politikredsene imellem, viser nye tal.
TEKNIQ: Få konkurser trods usikkerhed6.7.2026 11:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv ligger i første halvår under gennemsnittet i forhold til de seneste fem år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er dog betydelige regionale forskelle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

