Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen
26.6.2026 08:44:55 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
Sundhedsreformen 2024 er i disse år ved at blive implementeret landet over – herunder i Aabenraa Kommune og Region Syddanmark. Formålet med reformen er at styrke kvaliteten af sundhedstilbud i hele landet, bringe sundhedstilbud tættere på borgerne og ruste sundhedsvæsnet til fremtidens behov. I denne uge blev aftalen underskrevet i Regionsrådet, lige som den også er skrevet under af repræsentanter fra Aabenraa Kommune.
Som en del af aftalen vil en række områder og opgaver skifte hånd fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det samme vil de 54 medarbejdere, der i dag arbejder kommunalt med opgaverne.
- Vi har været igennem en god og konstruktiv proces med Region Syddanmark, som jeg gerne vil kvittere for. Jeg er glad for, at vi gennem samarbejde kan løfte de vigtige opgaver, der er i sundhedsreformen, og jeg er sikker på, at også selve implementeringen i 2027 bliver god for både de berørte medarbejdere og for de borgere, der har brug for sundhedstilbuddene, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Konkret vil opgaverne med rehabilitering på kortidspladser, akutsygeplejen og den specialiserede del af genoptræningen skifte ansvar fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Hertil kommer myndighedsansvaret for patientrettede forebyggelse, men aftalen mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark tilskriver, at kommunen fortsat leverer den patientrettede forebyggelse.
- Det vigtigste er, at der fortsat er de samme gode sundhedstilbud for borgere i Aabenraa Kommune. Der tilføjes samtidig flere ressourcer, så jeg er ikke i tvivl om, at overdragelsen af opgaver og medarbejdere kommer borgerne til gavn. Jeg er med på, at det for den enkelte medarbejder kan være en stor omvæltning, men vi gør hvad vi kan for at gøre overgangen og implementeringen så smidig og god som overhovedet muligt, siger Michael Christensen, der er formand for Aabenraa Kommunes Social- og Seniorudvalg, og som også er repræsentant i det nye Sundhedsråd Sønderjylland, der har til opgave at sikre, at borgerne får den rigtige behandling, når sundhedsopgaver bliver flyttet fra kommuner til regioner.
Også hos Region Syddanmark er der tilfredshed med overdragelsesaftalen, som bidrager til at styrke kvaliteten af sundhedstilbud i hele regionen.
Fra 1. januar overtager Regionen den kommunale del af bygningerne på Funkevej 9A i Rødekro, hvor kommunens Rehabiliterings- og Korttidscenter har til huse. Der er dog truffet aftaler om at kommunens sygeplejeklinik, kommunens vedligeholdende træning og boliger til autismecentret forsat har til huse på Funkevej.
- Vi er også glade for denne aftale med Aabenraa Kommune, der blandt andet giver mulighed for at akutsygeplejerskerne forsat kan have kontorfællesskab og nært samarbejde med den kommunale hjemme- og sygepleje. I løbet af 2027 vil vi beslutte om lokalerne på Funkevej skal renoveres eller om det er bedre at etablere de regionale sundheds- og omsorgspladser på en anden adresse i kommunen, siger Regionsrådsformand Bo Libergren.
- Delingsaftalen bygger videre på mange års godt og konstruktivt samarbejde mellem Region Syddanmark og Aabenraa Kommune. Et stærkt eksempel er indsatsen med socialsygeplejersker, som begyndte som et fælles initiativ i klyngesamarbejdet mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland, og som nu er nu på vej til at blive implementeret i de øvrige sønderjyske kommuner. Det viser værdien af at udvikle løsninger i fællesskab og dele de gode erfaringer på tværs, siger Susanne Eilersen, formand for Sundhedsråd Sønderjylland.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Social- og Seniorudvalget, Michael Christensen, tlf.: 23 30 33 46; e-mail: mc@aabenraa.dk
Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, telefon 29 20 18 00, e-mail: bl@rsyd.dk
Formand for Sundhedsråd Sønderjylland, Susanne Eilersen, Tlf.: 40 43 28 22, e-mail: se@rsyd.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum