Elgiganten åbner på Nørrebro med stor åbningsfest og knaldskarpe tilbud
29.6.2026 06:00:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Fredag den 3. juli slår Elgiganten Nørrebro dørene op til et brag af en åbning af det nye varehus i Nørrebro Bycenter. Kunderne kan se frem til en festlig weekend med stærke åbningstilbud, god stemning og aktiviteter.

Åbningen markeres officielt, når varehuschef Martin Ferdinand sammen med administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal, klipper den røde snor og byder kunderne velkommen til de nye rammer.
Stærke åbningstilbud og festlig weekend
Åbningsweekenden byder på attraktive tilbud, der er værd at stå i kø for, og der vil være noget for enhver, der er på udkig efter ny elektronik.
”Vi glæder os meget til at vise vores nye varehus i Nørrebro Bycenter, hvor kunder fra København og omegn vil opleve et bredt og fantastisk varesortiment med knaldskarpe åbningstilbud. Tilbud, der er så gode, at vi oplever, at kunder overnatter foran varehuset for at sikre sig en plads forrest i køen,” siger administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.
Kaffe, croissanter og konkurrencer
Varehuschef Martin Ferdinand ser frem til at give sine kunder en god åbningsweekend:
”På åbningsdagen står vi klar fra morgenstunden med croissanter og kaffe til de morgenfriske, der har lagt sig i kø for at sikre sig de bedste tilbud. Kunderne får også mulighed for at deltage i konkurrencer med fede præmier. Vi glæder os til at byde alle kunder velkommen – vi har gjort os umage for at skabe en festlig oplevelse hele weekenden.”
Nyt varehus i moderne rammer
Med flytningen til Nørrebro Bycenter får kunderne adgang til et mere moderne og indbydende varehus, hvor både indretning og kundeoplevelse er optimeret, og hvor det samtidig er blevet endnu nemmere at lægge vejen forbi.
“Det gamle varehus havde brug for en opdatering, og med den nye lokation kan vi tilbyde et mere moderne og indbydende varehus for vores kunder,” fortæller Martin Ferdinand.
Det nye varehus er indrettet mere effektivt, så kunderne hurtigere kan finde det, de søger, og få kompetent rådgivning undervejs. Sortimentet vil i store træk være det samme som tidligere, og selvom hvidevarer ikke udstilles i samme omfang, kan kunderne fortsat få vejledning og bestille produkterne hjem.
“Pladsen er udnyttet langt bedre, så vi kan give kunderne en mere enkel og overskuelig oplevelse, uden at gå på kompromis med rådgivningen. Samtidig kender vi området og vores kunder rigtig godt, og vi glæder os til fortsat at være en del af Nørrebro – nu bare i nye og bedre rammer,” afslutter Martin.
Åbningstider:
Fredag 3. juli kl. 8 – 20
Lørdag 4. juli kl. 10 – 17
Søndag 5. juli kl. 10 – 17
Adresse: Nørrebro Bycenter, Lygten 2L, 2400 København NV
Læs mere om åbningsfesten her: https://www.elgiganten.dk/tilbud/norrebro
Bemærk: Det gamle varehus på Nørrebrogade 231 lukker ned onsdag den 1. juli.
Nøgleord
Kontakter
Nanna ValentinerCommunication Manager
Kun til medier. Kontakt vores kundeservice ved øvrige henvendelser.
Billeder

Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%22.10.2026 08:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten A/S tager markedsandele og udbygger sin position som markedsleder inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Årsresultatet er 8% højere end året før med en stigning i indtjening på 25%.
Elgiganten oplever boom i produkter til bedre søvn13.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ønsket om mere ro om natten og større indsigt i egne søvnvaner får flere danskere til at investere i søvnteknologi. Hos Elgiganten er salget af høretelefoner til søvn mere end tredoblet det seneste år, samtidig med at interessen for smartringe fortsætter med at vokse.
Elgiganten udvider satsningen på PC-komponenter6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sin satsning på PC-komponenter til i alt 10 varehuse landet over og lagerfører nu et bredt udvalg af komponenter. Med udvidelsen bliver Elgiganten den eneste landsdækkende forhandler, hvor kunderne kan købe PC-komponenter fysisk i varehusene.
Elgiganten lancerer nyt kundekort i Apple Wallet29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er blandt de første virksomheder, der tager Apples nye Wallet-kort med indbyggede handlinger i brug. Løsningen giver kunderne nem adgang til medlemsfordele og digitale services direkte via Apple Wallet og bidrager samtidig til en hurtigere købsoplevelse i varehuset.
100 danskere, 30 timer og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner: Nu går Elgigantens gigantiske gameshow live23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med casting i hele landet kulminerer Elgigantens 30-års jubilæum nu i et 30 timer langt gameshow med Melvin Kakooza som vært. 100 danskere er blevet samlet i Elgiganten i Næstved, hvor de har dystet i otte utraditionelle konkurrencer. Nu er resultatet klar for hele Danmark, og man kan se første afsnit af det underholdende gameshow på YouTube.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum