Solen smiler til DIF DM-ugen
26.6.2026 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen er forberedt på varm medaljefest og har arrangeret kølende tiltag, så atleter og publikum får gode oplevelser under konkurrencerne, der afvikles både inde og ude.

DIF DM-ugen er netop skudt i gang i Herning, og i løbet af de kommende fire dage kæmper omkring 2.200 atleter om at blive danske mestre i 46 idrætsgrene.
Meteorologerne forventer varme dage med masser af sol, så derfor har DIF i samarbejde med Herning Kommune søsat særlige tiltag, så hedebølgen på ’Heden’ ikke går ud over hverken atleternes præstationer eller tilskuernes oplevelser.
”Vi er super glade for, at solen skinner og for at være kommet i gang med DIF DM-ugen i Herning, hvor vi skal kåre omkring 135 danske mestre i 46 sportsgrene i de kommende dage,” siger Jakob Wärme Lykke, der er projektleder for DIF DM-ugen. Han fortsætter:
”Det bliver nogle varme dage, men i stedet for at klage over den danske sommer, så forbereder vi tilskuerne og atleterne og har søsat forskellige tiltag. Vi har fx nedkøling af nogle af de telte, hvor atleterne forbereder sig, vi vander nogle af udendørsbanerne med koldt vand, vi har opsat ekstra vandposter rundt om i byen til tilskuerne, vi har sat ekstra parasoller op, og så opfordrer vi på storskærme og andre steder til, at man husker at drikke, søger skygge, smører solcreme på kroppen og ikke mindst husker det gode humør,” slutter Jakob Wärme Lykke med et smil.
Udover en masse udendørs konkurrencer i fx beachvolley, længdespring og tennis, så kan tilskuerne også opleve spektakulære sportsgrene som styrkeløft, tumbling og dart på fx biblioteket, i Herning Kongrescenter og i Sportscenter Herning. På den måde er DIF DM-ugen ikke bare et overflødighedshorn i forskellige sportsgrene, men også i konkurrencesteder, hvor byens rum udnyttes til sidste centimeter, og hvor der er noget for enhver smag – både for dem, der elsker solen, og dem der mere er til en kølig indendørsfacilitet.
Facts om DIF DM-ugen 2026
46 sportsgrene er repræsenteret
+85 discipliner er med
+135 danmarksmestre skal på skamlen og have DIF’s officielle DM-guldmedalje hængt om halsen
+2.200 atleter er tilmeldt
+1.000 frivillige hjælper med at afvikle de mange mesterskaber
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef
Tlf:28893678jdr@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og mere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum