Oxfam Danmark

Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger

24.6.2026 12:06:20 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse

Del

Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. 

“Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. 

Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: 

“Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.” 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Oxfam om finanslovsforslag: Godt for det internationale samarbejde, men skattelettelser til de rigeste er ærgerligt9.10.2026 09:12:24 CEST | Pressemeddelelse

Det er gode nyheder, at regeringen med sit forslag til næste års finanslov lægger op til at prioritere civilsamfundets globale arbejde, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark: ”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og konfliktfyldt, er det vigtigt, at Danmark fortsat investerer 0,7% af BNI i fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Vi glæder os særligt over et stærkt fokus på civilsamfundets rolle til at kræve rettigheder og holde regeringer ansvarlige over for deres egne befolkninger.” Det er dog ærgerligt, at regeringen med forslaget gør alvor af ambitionen fra regeringsgrundlaget om at sænke skatten for nogle af dem, der har allermest i vores samfund: ”Når regeringen gør alvor af planen om at sænke selskabsskatten, lette skattebetalingen på aktier og afskaffe toptopskatten og mellemskatten, kommer det i høj grad de rigeste danskere til gavn, og der bruges milliarder, som ellers kunne være gået til grøn omstilling og velfærd. Det mener vi, er den forkerte vej at gå, når ulighed

Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse

De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye