Fra havn til museum: Unge rykker ind på M/S
26.6.2026 10:20:30 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
Modelbyggeri, bedre trivsel og nye fællesskaber. Det er essensen i projektet UngHavn, hvor unge i 12 forskellige kommuner prøver kræfter med maritimt håndværk. De unge har bygget store modeller af historiske skibe, der nu bliver stjerner i en ny udendørs sommerudstilling på M/S Museet for Søfart.

I måneder har en flok unge hamret og banket i maritime værksteder i 12 danske havne. Med UngHavn projektet er maritime miljøer og ungdomsskoler gået sammen om at give unge mulighed for at samles om maritime håndværk. Projektet er især rettet mod unge med behov for nye fællesskaber, bedre trivsel og praktiske læringsmiljøer. Nu bliver de unges kreationer vist frem i en udendørs udstilling på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Sommerudstillingen ”UngHavn udstiller” er kulminationen på UngHavn-projektet, hvor unge fra lokale ungdomsskoler sammen med lokale bådebyggere og frivillige ildsjæle har bygget skibsmodeller, sejlet på havet og skabt nye stærke fællesskaber. De unge har bygget 11 modeller af skibe med en særlig historisk eller lokal betydning. Udstillingen byder på alt fra skoleskibet GEORG STAGE til Limfjordens traditionelle kåger, spritnye joller og skonnerter bygget til langfart. M/S Museet for Søfart er partner på UngHavn og ser frem til at åbne udstillingen af de 11 store skibsmodeller på broen foran museets indgang.
”Projektet er med til at gøre Danmarks maritime historie levende og relevant for nye generationer. De unge får historien og den maritime kulturarv mellem hænderne, når de arbejder med de maritime håndværkstraditioner. Det giver dem en helt særlig forbindelse til fortællingen om, hvordan søfart og havneliv gennem århundreder har været med til at forme vores samfund og vores blik på verden,” siger Anni Mogensen, direktør for M/S Museet for Søfart.
Kurs mod bedre trivsel
Ideen til UngHavn udspringer af et samarbejde mellem Nationalmuseet, Kystliv Holbæk og Holbæk Ungdomsskole. Det blev en stor succes, der viste, at maritime aktiviteter både kan skabe nye stærke fællesskaber og bedre trivsel for unge samt bidrage til et levende havnemiljø. Siden er ideen vokset til et treårigt projekt forskellige steder i landet baseret på et samarbejde mellem ungdomsskoler, maritime aktørerog frivillige. Særudstillingen ”UngHavn udstiller” åbner i forbindelse med en sommercamp i Helsingør for de unge og deres undervisere. Ifølge ungdomsskolerne er de unge stolte af, at deres arbejde kommer på museum.
”Udstillingen er et synligt bevis på, hvad de unge har skabt sammen og også på værdien af de fællesskaber, UngHavn bygger på. Når vi kombinerer fjord og hav, praktisk dannelse, leg og autenticitet, skaber UngHavn stærke fællesskaber og alternative veje til trivsel for unge,” siger Jimmi Mørup Nielsen, programleder i Ungdomsskoleforeningen.
Særudstillingen ”UngHavn udstiller” åbner for publikum d. 1. juli og kan ses frem til d. 9. august. Udstillingen bliver vist på broen ned mod museets indgang.
UngHavn projektet er for unge ml. 12 25 år. Sammen med lokale bådbyggere og frivillige bygger de unge skibsmodeller på havne i 12 kommuner: Mariagerfjord, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Svendborg, Guldborgsund, Holbæk, Jammerbugt og Helsingør. Ærø, Aarhus, Norddjurs og København. Mere info om UngHavn herunder.
UngHavn er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder











Links
Om M/S Museet for Søfart
M/S Museet for Søfart fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Enkernes magt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder og magt er temaet i ny særudstilling på M/S Museet for Søfart. Udstillingen ’Enkernes magt’ fortæller om 1800-tallets enker, der ejede skibe og investerede i dansk søfart – længe før kvinder fik stemmeret og adgang til økonomisk indflydelse. Udstillingen er en tegnet historie, der fletter illustratoren Karoline Stjernfelts poesi sammen med fakta og ny forskning.
Monsterhyggelig efterårsferie med Plus-Plus2.10.2026 12:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer M/S Museet for Søfart til gratis og monsterhyggelige Plus-Plus workshops om søuhyrer og andre mystiske havvæsener. Slip fantasien løs, byg søuhyrer i Plus- Plus og bliv klogere på uhyggelige væsener i havets dyb.
Enkernes magt18.9.2026 12:48:04 CEST | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart åbner ny udstilling om magtfulde kvinder i dansk søfart. Udstillingen fortæller en overset historie om enker i 1800-tallet, der ejede skibe og investerede i dansk søfart - længe før kvinder formelt fik adgang til økonomisk indflydelse.
Træskibe, sømandssang og maritimt håndværk i Helsingør6.8.2026 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag d. 8. august kommer skibene fra Danmarks største kapsejlads for klassiske træskibe - "Øresund på langs" igen til Helsingør. Dagen igennem er der sømandsstemning og masser af maritime oplevelser for børn og voksne på Kulturhavnen i Helsingør.
Spor af handel: Monumental collage af Javier Tapia2.7.2026 08:48:41 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samling har kunstneren Javier Tapia skabt et et gigantisk og farverigt panaroma over den globale handels historie. Den 24 meter lange collage bliver udstillet i museets historiske tørdok, der for første gang bliver brugt som åbent udstillingsrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum