Hundeejere skal være på vagt ved sommerens badevand
17.7.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Når sommeren lokker med strandture og afkølende badeture, bør hundeejere være ekstra opmærksomme. Blågrønne alger, også kaldet cyanobakterier, kan udvikle giftstoffer, som i værste fald kan være dødelige for hunde.

Blågrønne alger forekommer naturligt i både søer og havvand, men varme temperaturer og stille vejr giver optimale vækstbetingelser. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom i sensommeren, hvor risikoen er størst – specielt i varme perioder med stille vejr, hvor vandet står næsten stille, og særligt i juli, august og september kan koncentrationen af alger blive høj. Hunde er særligt udsatte, fordi de ikke bare bader i vandet, men også drikker af det. Samtidig slikker de pelsen ren efter badet og kan dermed få store mængder giftstoffer i sig, og derfor opfordrer Agria Dyreforsikring hundeejere til at være ekstra på vagt.
Obs på grønt vand og belægninger
Blågrønne alger er ikke altid synlige, men ofte får vandet et grønt, blågrønt eller brunligt skær og kan ligne maling eller ærtesuppe. Algerne samler sig ofte langs bredden eller i bugter, hvor vinden presser dem sammen.
Selv små mængder kan være skadelige, og hundeejere bør undgå at lade hunden bade eller drikke af vandet, hvis vandet er uklart eller har et grønt eller blågrønt skær, hvis der ligger belægninger eller skum på vandoverfladen, der er advarselsskilte ved stranden eller hvis vandet er meget stille og varmt.
Symptomer kan opstå hurtigt
Forgiftning kan vise sig allerede få minutter til timer efter kontakt med algerne. Symptomerne kan blandt andet være opkast og diarré, kraftig savlen, sløvhed og svaghed, vaklende gang eller kramper og åndedrætsbesvær. Hvis hunden har badet i eller drukket af mistænkeligt vand og efterfølgende viser symptomer, skal man kontakte dyrlægen med det samme. Hurtig behandling kan være afgørende, understreger Agria.
Skyl hunden og søg hjælp
Har hunden været i kontakt med vand med blågrønne alger, bør den skylles grundigt med rent vand, så algerester fjernes fra pelsen. Undgå, at hunden slikker sig, inden den er skyllet.
Det er også en god idé at medbringe frisk drikkevand på turen, så hunden ikke fristes til at drikke af søer eller lavvandede områder.
5 gode råd til hundeejere
- Hold øje med advarsler om blågrønne alger ved søer og strande. Tjek hos kommunen, DMI eller Miljøstyrelsen, hvis du er i tvivl om algekoncentrationen ved den lokale strand eller badesø.
- Undgå vand med grønt skær, skum eller belægninger.
- Lad ikke hunden drikke af stillestående eller uklart vand.
- Skyl hunden grundigt efter kontakt med mistænkeligt vand.
- Kontakt straks dyrlægen ved mistanke om forgiftning.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader17.10.2026 08:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos hhv. dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene. Undersøgelsen er baseret på forsikringsdata fra Agria og kan bidrage med ny viden om, hvordan fremtidens sportsheste kan avles og udvikles mere holdbart.
Hund og ejer er mere forbundne, end vi troede16.10.2026 09:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Båndet mellem hunde og mennesker er ikke kun følelsesmæssigt. Ny forskning viser, at hunde og deres ejere også kan være fysiologisk afstemt med hinanden. Når ejeren er afslappet, ses en tilsvarende reaktion hos hunden – og påvirkningen går også den anden vej. Studiet, der er støttet af blandt andet Agrias Forskningsfond, giver ny viden om det helt særlige forhold mellem mennesket og dets bedste ven.
Bella døde få dage før sin etårs fødselsdag: Hjerteorm kan ramme uden tydelige tegn8.10.2026 11:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Den langhårede dværggravhund Bella døde få dage før sin etårs fødselsdag af fransk hjerteorm. Hun viste ikke tydelige tegn på alvorlig sygdom, før det var for sent. Hendes historie er en alvorlig påmindelse om, hvor lumsk parasitten kan være. I oktober sætter Agria Dyreforsikring med kampagnen #Husklorten fokus på hjerte- og lungeorm og på, hvad hundeejere selv kan gøre for at mindske smittespredningen.
Den ligner stadig en killing – men den kan allerede få killinger30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Katte kan blive kønsmodne allerede i fire-fem-månedersalderen – på et tidspunkt, hvor de fleste ejere stadig opfatter dem som små killinger. I forbindelse med Kattens Måned sætter Agria Dyreforsikring derfor fokus på, hvorfor det er en god idé at tage snakken om neutralisation med dyrlægen i god tid, hvis katten ikke skal bruges i avl.
Kun hver tredje tjekker hunden for knuder: Sådan opdager du de hyppigste tumorer i tide28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 33 procent af danske hundeejere undersøger deres hund for knuder hver måned. Det er værd at gøre til en fast rutine, for tidlig opdagelse kan have stor betydning, hvis en forandring viser sig at være kræft. Hudtumorer og mælkekirteltumorer er blandt de kræftformer, hundeejere bør være opmærksomme på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum