Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi
24.6.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.

Når nogle af landets dygtigste kokke i 2026 mødes for at eksperimentere med råvarer, teknikker og nye idéer, bliver det med fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice som partner.
NaCl er et kokkefællesskab og en kulinarisk legeplads for gastronomiske eksperimenter, hvor mere end 30 topprofessionelle kokke mødes om faglig udvikling, vidensdeling og nye idéer til dansk gastronomi.
”Partnerskabet med NaCl er et naturligt match for os, fordi vi deler ambitionen om at udvikle og styrke den danske madscene gennem faglighed, innovation og talentudvikling. Med adgang til et stærkt netværk af nogle af landets dygtigste kokke ser vi frem til at bidrage med gode råvarer til alle arrangementer i år og være med til at skabe nye gastronomiske oplevelser og idéer,” siger Marlene B. Lindegaard, gastronomisk udviklingschef i Dagrofa Foodservice, og fortsætter:
”Samarbejdet giver os mulighed for at komme endnu tættere på nogle af de fagpersoner, der er med til at forme dansk gastronomi, og samtidig bidrage konkret til de idéer og oplevelser, der opstår, når dygtige kokke mødes omkring råvarerne.”
Råvarer skal give plads til nye idéer
For NaCl er råvarerne en vigtig forudsætning for at fastholde konceptets særlige karakter. Her handler det ikke om at servere gennemtestede retter, men om at skabe et rum, hvor kokke kan afprøve idéer, dele erfaringer og udvikle sig sammen.
“NaCl er vores kulinariske legeplads. Det er et sted, hvor kokke kan mødes, være nysgerrige og prøve ting af, som de måske ikke ville have mulighed for i en almindelig restaurantsammenhæng. Derfor betyder det meget, at vi har en partner som Dagrofa Foodservice, der kan levere bredden i råvarer og give os ro til at sige ja til de gode – og nogle gange lidt skøre – idéer. For det er i det rum, nye idéer kan opstå og udvikle sig,” fortæller Rasmus Leck Fischer, køkkenchef hos Gastronomisk Innovation og ansvarlig for NaCl.
NaCl’s arrangementer er bygget op omkring kreativitet, netværk og faglig sparring. Gæsterne bliver inviteret helt tæt på processen og fungerer på mange måder som den sidste test af de idéer, kokkene har arbejdet med i løbet af dagen.
Ifølge Rasmus Leck Fischer er det netop mødet mellem kokke, elever og gæster, der gør NaCl til noget særligt:
“Det handler ikke kun om at udvikle en ny ret. Det handler om en måde at tænke på. Man kan blive dygtigere på mange måder, men i NaCl handler det om at lege sig dygtigere i et stærkt netværk af inspirerende fagfolk. Det kræver mod at stille sig frem med noget, man ikke har prøvet før, og det er også det mod, der er med til at rykke branchen.”
Også fra direktionen i Dagrofa Foodservice lyder der opbakning til partnerskabet:
"Partnerskabet med NaCl er et godt eksempel på, hvordan vi som råvareleverandør kan være med til at flytte dansk gastronomi. Det handler ikke kun om at levere varer, men om at give nogle af landets dygtigste kokke de bedste forudsætninger for at eksperimentere og udvikle sig. Det er den slags samarbejder, der på sigt hæver niveauet i hele branchen – og det vil vi gerne være en aktiv del af," siger Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkRasmus Leck FischerKøkkenchef og ansvarlig for NaClGastronomisk Innovation
Tlf:27110217Rasmus@gastronomiskinnovation.dkBilleder



Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Bent Christensen blev fejret for 50 år i gastronomiens tjeneste, da Den danske Spiseguide uddelte priser8.10.2026 11:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Bent Christensen blev hyldet for 50 års arbejde med Den danske Spiseguide, da 180 gæster var samlet til gallamiddag på Hotel Faaborg Fjord den 4. oktober. Samme aften blev Allan Schultz fra Parsley Salon kåret som Årets Kokkeprofil, Madeleine i Odense som Årets Gennembrud og Rønnede Kro som Årets Landevejskro.
MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk7.10.2026 06:38:37 CEST | Pressemeddelelse
For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum