Kvælstofreguleringen rammer hårdt og med meget lidt fleksibilitet

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer og formand, Søren Søndergaard.  

- Vi har ventet længe, meget længe, på at få klarhed over, hvilke rammer og betingelser den enkelte landmand har at arbejde med i det næste dyrkningsår. Vi er blevet en smule klogere, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som gør det ekstremt svært at planlægge næste års markdrift. Hvordan og hvad vi må dyrke på markerne, og hvilke jorde vi overhovedet kan bruge. Det ved vi fortsat ikke her få uger før høst. Landbrug & Fødevarer har foreslået at rykke den nye regulering et år, så den først træder i kraft efter næste høst. Det skyldes, at arbejdet med at lave modellen færdig har ligget stille hele foråret på grund af valgkampen. Det er blevet afvist af ministeren. 

- På den baggrund havde jeg selvsagt håbet på mere konkrete svar i dag. Vi kender fortsat ikke størrelsen af kompensationssatserne. Endelig klarhed kommer tilsyneladende først efter sommeren. Det er et af de helt centrale spørgsmål, som optager landmændene. Uden dem er det stort set umuligt at vide, hvor man står økonomisk med sin markdrift, siger Søren Søndergaard.  

Samtidig lægges der op til at fastlægge rammen for kompensation, uden at de endelige omkostninger er kendt. Der er afsat en mindre buffer og åbnet for et muligt genbesøg, men dette efterlader stor usikkerhed for landmændene.  

Søren Søndergaard er kritisk over for det faktum, at de landmænd, der har leveret en ekstra høj indsats og dermed sparet efterafgrøder op i den såkaldte efterafgrødebank, ikke kan få dem overført til den nye ordning.  

 - Med den model straffer man desværre de landmænd, som har gjort mere end reglerne forlangte af dem. Det svarer til, at man gennem flere år har optjent rettigheder – fx pension eller efteruddannelsespoint – men når systemet ændres, så bortfalder størstedelen af rettighederne, uden at man får mulighed for at bruge dem, siger Søren Søndergaard.   

Han efterlyser mere fleksibilitet.  

- Når man vil gennemføre en så hård regulering, som altså også er hårdere end nødvendigt for at nå de fastsatte mål, så må man også sikre fleksibilitet, så landmændene har en fair chance for med dygtigt landmandskab at planlægge sig ud af tingene. Især hvis de har leveret i forgangne høstår og sparet op i kvælstofregnskabet – hvorfor skal det at langtidsplanlægge straffes, spørger Søren Søndergaard.