Nyt notat: Tætbefolkede byområder mangler beskyttelsesrum
22.6.2026 08:15:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
En kortlægning af danske sikringsrum fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at rummene er gamle, skævt fordelt og har utilstrækkelig kapacitet i centrale byområder.

Den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa har sat fokus på Danmarks civile beredskab, herunder beskyttelsesrum. Nu viser en kortlægning fra rådgivervirksomheden Sweco, at det står skidt til med den vigtigste type af beskyttelsesrum – de såkaldte sikringsrum, som findes i bolig-, erhvervs- og institutionsbygninger rundtom i landet.
Analysen bygger på data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og kortlægger næsten 25.000 danske sikringsrum med en samlet kapacitet til lidt over 3,6 millioner mennesker. Det er 94 procent af alle beskyttelsesrumspladser i landet.
Kortlægningen viser et underskud af sikringsrumspladser i mange tætbefolkede områder i de større byer. Det fremgår også, at kun omkring en tredjedel af rummene ligger i boligbyggerier, mens mange findes i erhvervsområder forholdsvis langt fra beboelse.
”Hvis vi som samfund beslutter os for, at de her rum skal gøres klar til brug, vil det hurtigt stå klart, at mange af dem faktisk ligger ret langt fra, hvor mange mennesker bor og færdes,” siger Jakob Søland, teamchef for Eksisterende Byggeri og Specialer hos Sweco.
Sikringsrum er gamle og i ukendt stand
Sweco har også analyseret sikringsrummenes alder, og her er det tydeligt, at området har været nedprioriteret politisk i mange år.
”Etableringen af nye sikringsrum styrtdykkede efter afslutningen på den kolde krig og er stort set ophørt i det nye årtusind, efter at myndighederne holdt op med at stille krav om sikringsrum ved nybyggerier,” siger Jakob Søland.
Faktisk er der kun registreret 21 nyt beskyttelsesrum i BBR de seneste 15 år, og langt de fleste sikringsrum er temmelig gamle.
Flere end 90 procent ligger i bygninger, der er over 35 år gamle, mens mere end to tredjedele findes i bygninger, som er mere end 50 år gamle. Knap 40 procent findes i bygninger, der ikke har gennemgået større renoveringer i mindst 50 år.
På den baggrund vurderer Jakob Søland, at mange sikringsrum er i dårlig stand – hvis de overhovedet stadig er der.
”Der er en vis usikkerhed i BBR-dataen, og derfor kan man frygte, at der reelt er endnu færre sikringsrum, fordi nogle er blevet nedlagt gennem årene,” siger teamchefen.
”Derudover vil jeg forvente, at rummene generelt er i dårlig stand. Vægge, lofter og den grundlæggende betonstruktur er sandsynligvis stadig intakte, men de tekniske installationer er meget gamle og lever næppe op til nutidens krav. Det gælder blandt andet døre, ventilationsanlæg og andet udstyr.”
Stor opgave at gøre rum klar til brug
I Danmark har myndighederne – modsat i fx Sverige, hvor borgerne nemt kan finde det nærmeste beskyttelsesrum via et digitalt kort fra det svenske civilforsvar – ikke noget samlet overblik over sikringsrum og andre beskyttelsesrum.
Ønsker man et sådant overblik, enten på nationalt eller lokalt plan, er der formentlig brug for en langt mere finkornet kortlægning og gennemgang af de danske sikringsrum, vurderer Jakob Søland.
”Der vil nok være brug for at inddrage flere kilder end BBR-data for at få et retvisende billede lokalt, herunder eventuelt fysiske inspektioner, fordi vi har ladet stå til i så mange år,” siger Jakob Søland.
”Med næsten 25.000 sikringsrum fordelt over hele landet er det naturligvis en meget stor opgave. Vores analyse peger derfor på, at private og offentlige bygningsejere kan bidrage væsentligt til den generelle samfundssikkerhed ved at danne sig et overblik over deres egne sikringsrum – lidt ligesom når vi hver især sørger for at have vand og dåsemad i hjemmet til en nødsituation.”
Nøgleord
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+4529864319thomas.hebsgaard@sweco.dkJakob SølandTeamchef, Eksisterende Byggeri og Specialer
Tlf:+45 53 72 16 62jakob.soland@sweco.dkBilleder





















Vedhæftede filer
Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco får gennembrud på naturgenopretning og vinder tre opgaver27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco har vundet tre af de første kommunale rammeaftaler under Den Grønne Trepart. Med en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang vil Sweco skabe sammenhængende løsninger for klima, miljø og natur
100.000 seniorer er klar til at forlade parcelhuset7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra PFA og Sweco afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et historisk vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller.
Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet
Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum