Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der
19.6.2026 10:33:56 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.

”Når sundhedsreformen for alvor træder i kraft ved årsskiftet, er det en massiv styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Det kan ikke lykkes uden den nødvendige økonomi. Jeg er lettet over at se, at pengene er der,” siger Mona Striib.
Mona Striib bemærker, at pengene følger med, når det handler om, at vi bliver flere ældre og kravene til sundhedsvæsenet stiger. Og samtidig venter sundhedsreformen om hjørnet, hvor man vil det rigtige, men hvor succesen står og falder med rekruttering, finansiering og personalets arbejdsforhold:
”Når behandlingen for eksempel flytter ind i dagligstuen, kræver det inddragelse af sundhedspersonalet og fokus på at løfte kompetencerne for alle faggrupper. Den store opgave forudsætter en ordentlig økonomi. Og så må øvelsen ikke betyde, at sygehusene bliver glemt.”
Hele psykiatrien skal styrkes
Økonomiaftalen har fokus på en styrket børne- og ungdomspsykiatri. Det hilser FOA velkommen, men Mona Striib understreger, at der ikke kun er på børne- og ungeområdet der er behov for at styrke og udvikle psykiatrien.
”I regeringsgrundlaget lover regeringen at sætte gang i Psykiatriplan 2.0. Vi er parate. Der er et akut behov for at styrke hele psykiatrien. Jeg gentager: Det er hele psykiatrien, der skal styrkes. Lad os nu komme i gang,” siger Mona Striib.
Regning for deltidsdom skal ikke samles op af velfærden
Ligesom i kommunerne venter der i regionerne en bagudrettet ekstraregning som følge af den såkaldte deltidsdom. Her blev det fastslået, at deltidsansatte, der arbejder ud over deres normale arbejdstid, har ret til samme overarbejdsbetaling som fuldtidsansatte – også bagud i tid.
”Det er pinedød nødvendigt, at den bagudrettede regning håndteres, så den ikke skal samles op af vores fælles velfærd og vores sundhedsvæsen. Det både forventer og håber jeg,” understreger Mona Striib.
Den fremtidige økonomi som følge af deltidsdommen er allerede håndteret af parterne ved overenskomstforhandlingerne tidligere i år.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Nye tal afslører: Velfærdsansatte er særligt udsatte for vold og trusler9.11.2026 12:56:18 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange ansatte i ældreplejen, sundhedsfagene og pædagogiske job udsættes for vold og trusler på arbejdet. Allerværst ser det ud i psykiatrien og på plejecentre, viser en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
FOA om finanslov: Godt for velfærden, men skidt for de nedslidte9.10.2026 09:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov møder ros fra fagforbundet FOA for at fastholde og forbedre velfærden, men forringelsen af seniorpensionen er helt skæv, lyder det.
Kål hjalp med at sætte rekord: Over 51.000 spiste med til Maddag 20266.10.2026 08:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Børn og ældre over hele landet nød godt af madprofessionelles faglighed, da 13. udgave af Maddag blev afviklet med ny deltagerrekord.
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum