Kolding Kommune

Jesper Theilgaard: Koldings nye pumpesluse kan vise vejen for andre danske fjordbyer

18.6.2026 13:39:52 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Når Kolding Kommune og BlueKolding den 27. juni indvier Danmarks største pumpesluse-anlæg ved Kolding Å, bliver det med besøg af meteorolog Jesper Theilgaard. Han ser anlægget som et konkret eksempel på de løsninger, flere danske kyst- og fjordbyer kan få brug for i fremtiden.

Danmarks største pumpesluse-anlæg er placeret ved udløbet af Kolding Å
Danmarks største pumpesluse-anlæg er placeret ved udløbet af Kolding Å

Klimaforandringerne betyder højere vandstande, kraftigere regnskyl og større risiko for oversvømmelser. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt, når byer skal sikres mod fremtidens vandmasser, mener Jesper Theilgaard.

– Vi kommer til at se flere ekstreme vejrhændelser i fremtiden. Derfor er det afgørende, at vi ikke kun taler om klimaudfordringerne, men også finder konkrete løsninger på dem. Det spændende ved projektet i Kolding er, at det viser, hvordan man kan kombinere teknologi, planlægning og klimatilpasning til en løsning, der beskytter byen uden at vende ryggen til vandet, siger Jesper Theilgaard.

Pumpesluse-anlægget ved udmundingen af Kolding Å er opført som en del af det omfattende Kolding Å-projekt. Sammen med en højvandsmur langs havnen skal anlægget beskytte byen mod stormfloder og højvande på op til 280 centimeter over normalen.

Under stormfloden i oktober 2023 steg vandet omkring to meter over normal vandstand og oversvømmede store dele af bymidten. Havde pumpeslusen været i drift dengang, ville den formentlig have kunnet forhindre store dele af skaderne.

En løsning flere kan få brug for

Ifølge Jesper Theilgaard er Kolding langt fra den eneste by, der står over for udfordringen.

– Mange danske byer ligger ved fjorde, åer eller lavtliggende kystområder. Her vil stigende vandstande og kraftigere nedbør øge presset i de kommende årtier. Derfor tror jeg, at vi kommer til at se flere projekter som det her rundt omkring i landet. Ikke nødvendigvis kopier af Koldings løsning, men løsninger bygget til den fremtid, der venter forude. Byer er ikke ens, så løsningerne skal tilpasses hver by med den natur og infrastruktur, der er til stede.

Pumpeslusen består af fire enorme Arkimedesskruer, som tilsammen kan flytte omkring 20.000 liter vand i sekundet. Samtidig indgår anlægget i en større strategi, hvor vand tilbageholdes længere oppe i åsystemet og brinkerne hæves flere steder for at få åens kapacitet til at vokse.

Folkefest ved Kolding Å

Indvielsen finder sted lørdag den 27. juni kl. 11-15 ved pumpesluse-anlægget for enden af Trindholmgade.

Der er gratis adgang, og dagen byder blandt andet på demonstrationer af anlæggets kæmpepumper, oplæg ved Jesper Theilgaard, musik, madboder og aktiviteter for børn og familier.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Theilgaard, jt@klimaformidling.dk, Tlf. 24 41 47 50

Trine Nissen, Kommunikationschef, Kolding Kommune, trnis@kolding.dk, Tlf. 29 44 69 39

Medier er også meget velkomne på dagen.

Billeder

Fuld skrue, Pumpeslusen indvies den 27. juni med et kæmpe arrangement for alle aldre.
Fuld skrue, Pumpeslusen indvies den 27. juni med et kæmpe arrangement for alle aldre.
Download

Links

Om Kolding Kommune

Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye