HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer
18.6.2026 13:35:44 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
2 år og 7 kontraktforlængelser. Knap 4 år og 4 kontraktforlængelser.
Så længe var 3 medlemmer af HK Privat ansat som vikarer via vikarbureau på 2 store industriarbejdspladser. Men fordi ansættelserne blev betragtet som midlertidige, havde de ikke samme beskyttelse som fastansatte kolleger. Blandt andet fik de ikke rettigheder efter funktionærloven som løn under sygdom, opsigelsesvarsler og beskyttelse mod usaglige fyringer.
HK Privat mener ikke, at ansættelser af så lang varighed bør betragtes som midlertidige og dermed gøre det muligt for virksomheder at undslå sig den beskyttelse, som fastansatte har.
Men i dag har Højesteret afgjort, at ansættelserne fortsat skal betragtes som midlertidige efter vikarloven, så længe der er begrundelse for den midlertidige ansættelse.
Det bekymrer formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.
– Jeg har svært ved at forstå, at Højesteret med dagens dom accepterer, at vikarer kan være stillet så meget ringere end fastansatte. Det efterlader et kæmpe hul i beskyttelsen af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, som vi ikke kan være tjent med, siger han.
De i alt 3 vikarsager har været ført hen over de seneste 4 år, og nu er der sat punktum i Højesteret. Selvom de ikke faldt ud, som HK Privat ønskede det, så er det en del af HK’s kontinuerlige arbejde med hele tiden at stille medlemmerne bedre.
– Hvis vi ikke udfordrer reglerne og prøver principielle sager af, er der ingenting, der flytter sig. En vigtig del af en rigtig fagforenings arbejde er at teste grænserne, når vi mener, at medlemmer bliver stillet ringere, end de burde, siger Kim Jung Olsen.
HK Privat vil nu gennemgå dommens præmisser grundigt og vurdere, hvilke muligheder der er for at styrke beskyttelsen af udsendte vikarer ad andre veje.
Samtidig opfordrer HK Privat medlemmer, der arbejder som vikarer gennem længere perioder hos samme virksomhed, til at søge rådgivning om deres rettigheder.
– Dommen ændrer ikke på, at vi fortsat mener, at medarbejdere skal have ordentlige vilkår og reel tryghed på jobbet, uanset om de er ansat direkte eller gennem et vikarbureau. Sidste år fik vi i Arbejdsretten slået fast, at udsendte vikarer ikke må spises af med ringere lønvilkår end fastansatte, men med dommen i dag mangler stadig en stor del af funktionærlovens beskyttelse. Derfor fortsætter vi arbejdet med at styrke beskyttelsen af vikarer, siger Kim Jung Olsen.
Sagen kort
Sagen er ført af HK Privat og Fagbevægelsens Hovedorganisation mod Adecco A/S (nu Flair Group A/S) og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
Den handler om tre HK Privat-medlemmer, som gennem vikarbureauet Adecco (nu Flair Group) var ansat hos henholdsvis Siemens og Boeing. 2 af dem i 2 år og 3 uger og 1 af dem i 3 år og 8 måneder med gentagne forlængelser af deres ansættelser undervejs.
HK Privat og Fagbevægelsens Hovedorganisation har argumenteret for, at ansættelserne var så langvarige, at de ikke længere kunne anses for midlertidige efter vikarloven.
Højesteret har med dommen i dag ikke sat en grænse for, hvor langt et midlertidigt ansættelsesforhold for udsendte vikarer kan vare.
Samtidig slår dommen fast, at så længe man er omfattet af vikarloven, kan man ikke samtidig være omfattet af funktionærloven.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkLinks
HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med ca. 65.000 erhvervsaktive medlemmer. De bidrager hver dag til Danmarks vækst gennem jobs inden for bl.a. administration, økonomi, indkøb, logistik og it, og som laboranter, grafikere, tandklinikassistenter mm.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
Lønforhandlinger har igen ført til pæne stigninger for privatansatte HK’ere20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods et år hvor usikkerhed tog overskrifter, så har mange medlemmer af HK Privat haft succes med at forhandle deres løn op. Det viser HK Privats netop offentliggjorte lønstatistik.
HK Privat vinder principiel sag: Vikarer skal ligebehandles med fastansatte3.11.2025 15:21:16 CET | Pressemeddelelse
HK Privat forventer nu at kunne rejse en række nye sager for nuværende eller tidligere vikarer.
Fyret for at tale om løn: HK’er får 170.000 kr. i erstatning30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Usædvanlig sag understreger alle lønmodtageres ret til frit at måtte tale om sin løn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum