Bryggeriforeningen

Mere genanvendt plast i danske plastflasker

18.6.2026 10:42:00 CEST | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse

Del

Danske bryggerier og tapperier øgede i 2025 andelen af genanvendt plast i deres plastflasker. Men ny EU-regulering truer den positive udvikling.

Andel af genanvendt plast i flaskerne stiger igen.
Andel af genanvendt plast i flaskerne stiger igen.

I 2025 steg andelen af genanvendt plast (rPET) i plastflaskerne fra danske bryggerier og tapperier til 44 % – en fremgang fra 36 % i 2024.

Dermed ligger branchen væsentligt over kravet i EU’s éngangsplastdirektiv, som kræver 25 % genanvendt plast i 2025.

“Det er et stærkt resultat, som viser, at danske bryggerier og tapperier tager ansvar og investerer i omstillingen til mere cirkulær emballage,” siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen.

Resultatet svarer til, at der i 2025 blev genanvendt 5005 ton plast i de danske plastflasker.

Ny EU-regulering risikerer at presse fremgangen

Den positive udvikling risikerer dog at blive bremset af lovgivning i EU, som begrænser anvendelsen af fødevaregodkendt genanvendt plast, der er importeret fra lande uden for EU.

Reglerne betyder, at kun genanvendt plast produceret i EU kan tælles med i opfyldelsen af kravene i engangsplastdirektivet i de kommende år.

Det forventes at medføre en betydelig stigning i efterspørgslen efter europæisk genanvendt plast, hvilket forventeligt vil skabe forsyningsudfordringer og lægge et pres på priserne.

“Vi risikerer at stå i en situation, hvor virksomhederne vil gøre det rigtige – men ikke kan få adgang til de nødvendige materialer. Det kan bremse den grønne omstilling,” siger Nick Hækkerup.

I 2023 var det netop en mangelsituation, der betød, at andelen af genanvendt plast i danske plastflasker faldt drastisk.

EU-reguleringen ventes at træde i kraft i løbet af få måneder.

I 2030 skal andelen af genanvendt plast i éngangsplast ifølge direktivet være 30 %, og i 2040 skal andelen op på 65 %.

Nøgleord

Billeder

Andel af genanvendt plast i flaskerne stiger igen.
Andel af genanvendt plast i flaskerne stiger igen.
Download

Om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.

Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye