Akutafdelingen i Randers fastholder højt niveau for lægelig uddannelse
18.6.2026 08:53:17 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers har for tredje gang haft besøg af Sundhedsstyrelsens inspektorer, der igen har uddelt roser for afdelingens uddannelsestilbud til yngre læger.

Den nye inspektorrapport slår fast, at Akutafdelingen har formået at fastholde den positive udvikling, der i 2022 blev præmieret med Sundhedsstyrelsens Højdespringerpris efter flere års benhårdt arbejde for at forbedre uddannelsesmiljøet for yngre læger.
- Jeg er meget stolt af, at vi er lykkes med at fastholde et højt uddannelsesniveau. Jeg synes, det viser, at vi har fundet vores ben at stå på i et stadig relativt nyt speciale, hvor der er stort patientflow og meget udskiftning. Jeg er særligt stolt af, at inspektorerne fremhæver det høje faglige niveau, og at vores uddannelseslæger giver udtryk for, at vi har et trygt læringsmiljø, siger uddannelsesansvarlig ledende overlæge Nasrin Imamirad.
Tæt supervision giver tryghed
Det trygge læringsmiljø skyldes blandt andet, at der er mulighed for supervision fra speciallæger døgnet rundt, hvilket betyder, at de yngre læger aldrig er alene. Det mærkede Asbjørn Beck, da han var KBU-læge i afdelingen i 2023, og det er også en af årsagerne til, at han i februar i år vendte tilbage som introlæge.
- Den tætte supervision har stor betydning, når man som ung læge skal træffe svære beslutninger, og det gør, at jeg føler mig tryg i at bære min kittel. Samtidig oplever jeg, at speciallægernes faglige niveau er meget højt, at der bliver lyttet til input fra de yngre læger, og at uddannelse og udvikling har høj prioritet hos alle. Derfor er det også en afdeling, man har lyst til at vende tilbage til som intro- eller HU-læge, og flere søger også akutspecialet efterfølgende, siger han.
Tværfaglige uddannelsesaktiviteter
I rapporten bemærker inspektorerne blandt andet, at ”afdelingen har programsat et væld af uddannelsesaktiviteter (…) disse kører i et fast rul og inkluderer også andre personalegrupper.” I Akutafdelingen arbejdes der med fælles kompetenceudvikling med blandt andet skillsdage, simulationstræning og temadage på tværs af faggrupper. Og netop tværfagligheden har stor betydning for introlæge Asbjørn Beck.
- Vi bliver en del af en helhed, i stedet for faggrupper der arbejder parallelt. Det bidrager til helhedsforståelsen af patienten, når vi får flere aspekter med end det rent lægefaglige. Det åbner op for, at vi kan give hinanden konstruktiv feedback, og det giver gode relationer og et godt samarbejde på tværs, siger han.
Øget fokus på forskning
Inspektorerne gav Akutafdelingen ét særligt indsatsområde, der skal arbejdes med det kommende år: mere fokus på forskning. Den opgave har afdelingen allerede taget hul på.
- Vi har udpeget en af vores yngre læger, der også er ph.d.-studerende, som forskningsambassadør. Hun bliver bindeleddet til de læger, der har interesse i at gå forskningsvejen, og kan hjælpe med at udvikle på deres forskningsideer. Vi har en klar ambition om at styrke forskningen i afdelingen, hvilket der er stor opbakning til fra både afdelingsledelsen og fra sundheds- og hospitalsledelsen, siger uddannelsesansvarlig ledende overlæge Nasrin Imamirad.
Nøgleord
Kontakter
Nasrin ImamiradUddannelsesansvarlig ledende overlægeAkutafdelingen
Tlf:24 94 91 84nasrimam@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder
Links
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

