Køkkenprisen 2026: Her er de nominerede offentlige køkkener
17.6.2026 12:16:04 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury har nu udvalgt de nominerede til Køkkenprisen 2026. Prisen hylder de offentlige køkkener, der med høj faglighed, stolthed og et stærkt fokus på økologi skaber velsmagende måltider med omtanke for både råvarer og mennesker.

For syvende år i træk sætter Køkkenprisen fokus på de køkkener, der hver dag leverer sunde og velsmagende måltider til borgere i hele landet. I år er det et krav, at de nominerede køkkener har minimum Det Økologiske Spisemærke i sølv, svarende til mindst 60 procent økologiske råvarer. Dermed sætter prisen særligt fokus på de køkkener, der gennem et målrettet arbejde med økologi er med til at drive den grønne omstilling i de offentlige måltider.
“Køkkenprisen bliver uddelt for at anerkende de fagfolk, der hver dag løfter et stort ansvar og sætter retning for det offentlige måltid. Niveauet er højt, og der bliver lagt et enormt arbejde i at udvikle og drive køkkenerne, og prisen er med til at give indsatsen den anerkendelse, den fortjener.” - siger Ida Marie Danielsen, ansvarlig for Køkkenprisen og Markedskonsulent ved Landbrug & Fødevarer.
Offentlige måltider med faglighed og gennemslagskraft
Hver dag serveres der mere end en million måltider i offentlige køkkener på tværs af skoler, daginstitutioner, hospitaler, plejehjem og kantiner. Med Køkkenprisen sættes der fokus på de fagfolk, som med stærkt håndværk, faglig stolthed og et skarpt blik for både kvalitet, økologi og bæredygtighed løfter måltidet til mere end blot mad på en tallerken. Prisen hylder de offentlige køkkener, der skaber velsmagende måltider med omtanke for både mennesker og råvarer. I år uddeles Køkkenprisen i to kategorier – større og mindre køkkener, for at understrege, at høj kvalitet og grøn omstilling kan lykkes uanset køkkenets størrelse.
De nominerede til Køkkenprisen 2026 er:
· Kantinerne i Rudersdal Kommune
· Kastanjehavens Køkken, Frederiksberg
· Ernæringsenheden, Herlev og Gentofte Hospital
· Den integrerede Institution Østen for Solen, København
· Helsingør Sundhedshus kantine & køkken, Helsingør
· Køge Lille Skole, Køge
De nominerede er udvalgt på baggrund af deres stærke faglige profil, deres arbejde med økologiske og ansvarlige råvarer samt deres evne til at skabe måltider med både kvalitet og betydning for dem, der spiser dem.
Nu går konkurrencen ind i næste fase. Juryen vil i den kommende periode besøge de nominerede køkkener rundt om i landet for at opleve arbejdet i praksis og vurdere, hvordan faglighed og vision omsættes i hverdagen. Vinderne af Køkkenprisen 2026 kåres ved Økologisektionens årsmøde, der finder sted torsdag den 22. oktober på Tjele Gods.
Om Køkkenprisen Køkkenprisen er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, FOA, Kost- og Ernæringsforbundet, 3F og Naturmælk, Prisen finansieres af Fonden for økologisk landbrug.
Læs mere om Køkkenprisen: www.goderaavarer.dk/aktuelt/priser-konkurrencer/foedevarepriser/koekkenprisen/
Kontakter
Ida Marie DanielsenMarkedskonsulentLandbrug & Fødevarer
lmda@lf.dkLandbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Gode elementer i EU-Kommissionens proteinplan8.7.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskning, innovation og internationale markeder bliver afgørende, hvis Europa skal imødekomme en global efterspørgsel efter protein, der ventes at stige markant frem mod 2050.
L&F: EU ser husdyr som en styrke, mens Danmark strammer grebet7.7.2026 16:08:08 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye husdyrstrategi taler EU-Kommissionen om kvæg, grise, fjerkræ og andre husdyr som en del af Europas arbejde med en sikker forsyning af fødevarer, beredskab og konkurrenceevne.
Ny rapport sår tvivl om ministeriets beregning af landmændenes tab ved sprøjteforbud7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
17 handler med landbrugsejendomme er ikke tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tabene ved et sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar.
Højere overlevelse blandt pattegrise i 20252.7.2026 14:13:51 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 steg overlevelsesprocenten for både danske pattegrise og søer. Er et vigtigt skridt i den rigtige retning og et udtryk for, at avlsarbejdet for at forbedre overlevelsen hos danske grise bærer frugt, mener sektordirektør.
Landmændenes tab ved et sprøjteforbud kan ikke opgøres retvisende på baggrund af få faktiske handler2.7.2026 10:04:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Copenhagen Economics konkluderer, at værditabet ved et nationalt sprøjteforbud ikke kan opgøres ved at analysere få handler med landbrugsejendomme, sådan som Miljøministeriet gør i sin reguleringsanalyse fra januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
