Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året

Regeringen vil hæve det danske klimamål for 2035 fra en reduktion på 82 pct. til mindst 85 pct. af drivhusgasudledningerne i forhold til 1990. Men der er hverken anvist finansiering eller fremlagt beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved den øgede ambition.

En ny analyse fra CEPOS viser, at den skærpede målsætning vil koste omkring 5 mia. kr. ekstra om året fra 2035. Det kommer oven i de cirka 4 mia. kr. årligt, som allerede er afsat til at nå det eksisterende 82 pct.-mål.

"Fem milliarder kroner om året er ikke småpenge. Det svarer til nogle af de største økonomiske prioriteringer i regeringsgrundlaget, men regeringen har endnu ikke forklaret, hvor pengene skal komme fra," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Beregningen tager udgangspunkt i de omkostninger ved CO2-reduktioner, som den tidligere SVM-regering selv lagde til grund, da den fastsatte klimamålet på 82 pct. Dengang blev omkostningen vurderet til godt 2.100 kr. pr. reduceret ton CO2, primært gennem Carbon Capture and Storage (CCS).

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste fremskrivning vil allerede vedtagne tiltag bringe Danmark til omkring 80 pct. reduktion i 2035. For at nå 82 pct.-målet mangler der reduktioner svarende til 1,9 mio. ton CO2. Med et mål på 85 pct. vokser reduktionsbehovet til 4,2 mio. ton CO2. Den ekstra ambition svarer dermed til yderligere 2,4 mio. ton CO2, som skal reduceres.

Otto Brøns-Petersen peger samtidig på, at de reelle omkostninger kan vise sig at blive højere, fordi CCS-teknologien fortsat er umoden, og fordi de billigste reduktioner typisk gennemføres først.

"Jo mere man skal reducere, desto dyrere bliver det. Man skal højere og højere op i træerne for at finde frugterne. Derfor er 5 mia. kr. om året sandsynligvis et forsigtigt skøn," siger Otto Brøns-Petersen.

Ifølge CEPOS er der også et mere grundlæggende problem ved det nye klimamål. Danmark er allerede omfattet af EU's klimaregler og kvotesystemer, som fastsætter de samlede europæiske udledninger.

"Det giver ikke meget mening at have selvstændige danske klimamål oven på EU's klimapolitik. Når Danmark reducerer udledninger inden for kvotesystemet, frigøres der i praksis plads til, at andre lande kan udlede mere. Derfor bliver klimaeffekten af et dansk særmål meget begrænset, mens regningen lander hos danske skatteydere og virksomheder," siger Otto Brøns-Petersen.

CEPOS anbefaler derfor, at Danmark dropper selvstændige nationale klimamål og i stedet fokuserer på at påvirke den fælles europæiske klimapolitik.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer. 

Læs hele analysen her.