Dansk Kulturinstitut

Danmark og Indien indgår historisk aftale om eftersøgning af 400 år gammelt dansk skibsvrag

16.6.2026 13:50:42 CEST | Dansk Kulturinstitut | Pressemeddelelse

Del

Archaeological Survey of India og Nationalmuseet i Danmark har underskrevet en hensigtserklæring om at indlede en eftersøgning og marinarkæologisk undersøgelse af det danske skib ØRESUND, der forliste ud for kysten nær Karaikal i Puducherry i år 1619. Projektet er led i det dansk-indiske program for kultursamarbejde 2022-2026 og koordineres i samarbejde med Dansk Kulturinstitut. 

En nederlandsk yacht af samme type som ØRESUND. Udsnit af maleri fra Rijksmuseum i Amsterdam.
En nederlandsk yacht af samme type som ØRESUND. Udsnit af maleri fra Rijksmuseum i Amsterdam. Kredit: Rijksmuseum

Skibet ØRESUND har en særlig plads i den maritime historie som det første danske skib, der kom til Asien. Kort efter ankomsten til indiske farvande blev skibet angrebet af portugisiske skibe og forliste. Vraget udgør dermed en central arkæologisk kilde til forståelsen af de tidlige maritime forbindelser mellem Danmark og Indien samt søfart og handel i Det Indiske Ocean i begyndelsen af 1600-tallet.

Andreas Kallmeyer Bloch, marinarkæolog hos Nationalmuseets forskningscenter Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv:
”At finde vraget af skibet ØRESUND vil være en unik mulighed for at kunne fortælle om de danske og indiske relationer, der begyndte med netop dette skib og dets besætning. Skibet i sig selv er en tidskapsel, som ikke bare udgør skibstømmer og last, men bliver et symbol på Christian IV’s drømme om handel med fjerne egne. At finde vraget vil betyde, at vi kan gøre netop dette første danske togt til Asien til noget konkret og håndgribeligt, og løfte fortællingen med genstande, der kan give fortællingen styrket relevans.”

Eftersøgningen påbegyndes i september 2026
På vegne af Nationalmuseet underskrev den danske ambassadør i Indien, Rasmus Abildgaard Kristensen 15. juni 2026 aftalen om at indlede eftersøgningen af det danske skibsvrag. Ifølge aftalen vil projektet gennemføre en ikke-invasiv arkæologisk undersøgelse ved hjælp af avancerede teknologier og videnskabelige metoder med henblik på at lokalisere mulige rester af skibet. Eftersøgningen påbegyndes i september 2026 og udføres af Archaeological Survey of Indias afdeling for undervandsarkæologi i samarbejde med Nationalmuseets forskningscenter Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv og med Dansk Kulturinstitut som medforhandler af aftalen.

Projektleder, marinarkæolog Dr. Aprajita Sharma, Archaeological Survey of India:
"Havet og den maritime kulturarv anerkender ikke moderne grænser. ØRESUND-vraget udgør en sjælden mulighed for Archaeological Survey of India til at undersøge en håndgribelig forbindelse mellem Danmark og Indiens maritime fortid. Som arkæologer er vores mål ikke kun at lokalisere vraget, men også at lære af det om handel, skibsbygning, livet til søs og de historiske forbindelser, der har været med til at forme vores verden.”

Indiens første internationale marinarkæologiske projekt
Samarbejdet markerer en milepæl for undervandsarkæologien, da det er Indiens første samarbejde med en international partner inden for dette felt. Samtidig forventes projektet at styrke det akademiske og videnskabelige samarbejde mellem Indien og Danmark inden for forskning i marin kulturarv.

Bente Wolff, landechef for Indien, Dansk Kulturinstitut: 
”For Dansk Kulturinstitut er projektet centralt i vores arbejde med at udvide og styrke de danske relationer til Indien. Det er et væsentligt bidrag til det program for kulturudveksling, der blev underskrevet af Indiens og Danmarks kulturministerier i 2022. At Indien tillader danske arkæologer at dykke og forske i indisk farvand, er udtryk for stor tillid og bygger på et grundigt forarbejde med at planlægge projektet i fællesskab mellem de danske og indiske deltagere. Jeg glæder mig meget til at deltage som gæst i ekspeditionen, men dog kun fra dækket af skibet.”

Søfartshistoriker og seniorforsker på Njord, Benjamin Asmussen:
”For 407 år siden lå det lille tremastede sejlskib ØRESUND tæt på kysten af det sydlige Indien. Skibet var fortroppen for en ekspedition til Asien, der skulle få det dansk-norske rige med i den indbringende krydderihandel, og på trods af forliset, førte ØRESUNDs sejlads til oprettelsen af den første danske oversøiske handelskoloni, Tranquebar i 1620. På trods af hvor vigtig ØRESUND er i den globale danmarkshistorie, så ved vi overraskende lidt om skibet. Der findes hverken tegninger, billeder, besætningslister eller andet. Skibets type er en yacht, som vi kender fra nederlandske kilder, men for at komme tættere på det første danske skib i Asien, har vi brug for at finde vraget.”

ØRESUND-projektet afspejler den fælles indiske og danske ambition om at dokumentere, beskytte og undersøge marin kulturarv gennem internationalt samarbejde og anvendelse af ikke-invasive metoder. Dette sker i forlængelse af, at Indiens og Danmarks kulturministerier har underskrevet et samarbejdsprogram for kulturudveksling for perioden 2022-2026.

Kontakter

Billeder

En nederlandsk yacht af samme type som ØRESUND. Udsnit af maleri fra Rijksmuseum i Amsterdam.
En nederlandsk yacht af samme type som ØRESUND. Udsnit af maleri fra Rijksmuseum i Amsterdam.
Kredit: Rijksmuseum
Download
Fra venstre til højre: marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma fra Archaeological Survey of India, ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen fra den danske ambassade i New Delhi, direktør Yadubir Singh Rawat fra Archaeological Survey of India.
Fra venstre til højre: marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma fra Archaeological Survey of India, ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen fra den danske ambassade i New Delhi, direktør Yadubir Singh Rawat fra Archaeological Survey of India.
Download
Den officielle underskrivelse af aftalen om eftersøgningen af skibet ØRESUND af den danske ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen og direktør Yadubir Singh Rawat fra Archaeological Survey of India. Til venstre marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma.
Den officielle underskrivelse af aftalen om eftersøgningen af skibet ØRESUND af den danske ambassadør Rasmus Abildgaard Kristensen og direktør Yadubir Singh Rawat fra Archaeological Survey of India. Til venstre marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma.
Download
Fra venstre til højre: Marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma og vicedirektør Alok Tripathi fra Archaeological Survey of India, Marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch fra Nationalmuseet,  landechef for Indien Bente Wolff fra Dansk Kulturinstitut og kommunikationsrådgiver Swati Kapur, den danske ambassade i New Delhi.
Fra venstre til højre: Marinarkæolog og projektleder Aprajita Sharma og vicedirektør Alok Tripathi fra Archaeological Survey of India, Marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch fra Nationalmuseet, landechef for Indien Bente Wolff fra Dansk Kulturinstitut og kommunikationsrådgiver Swati Kapur, den danske ambassade i New Delhi.
Download

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og arbejder i fire regioner: De baltiske lande og Østersøregionen med base i Riga, EU’s østlige nabolande med base i København, ungdomshuse i Kyiv og Mykolaiv samt kontorer i Tbilisi, Chișinău og Vilnius, Kina med base i Beijing (og enkelte aktiviteter i Mongoliet) samt Indien som en særlig indsats under den dansk-indiske kulturaftale og Østafrika med base i Nairobi.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye