Bamser og bøger hjælper børn i sorg
28.5.2026 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Donation fra Gudenå Hospice skal støtte børn, der oplever alvorlig sygdom og tab i familien.

Når børn oplever, at en forælder eller bedsteforælder er i livets sidste fase, kan det være svært at forstå og tale om det, der sker. Derfor står flere afdelinger på Regionshospitalet Horsens klar med mindebamsen Knirke og bogen Knirke og Bjørn tager afsked som støtte til børn og familier i en svær tid.
I dag modtog hospitalet mere end 200 bamser og over 150 bøger, som blev overrakt af udviklingssygeplejerske Thilde Bødtker fra Gudenå Hospice.
En hjælp til at tale om det svære
Projektet udspringer af erfaringer fra Gudenå Hospice, hvor man gennem flere år har arbejdet med at støtte børn som pårørende.
– Mange familier er i tvivl om, hvorvidt børn skal involveres, når der skal tages afsked med et familiemedlem – og hvordan det i så fald skal foregå. Forskning peger på, at inddragelse er vigtig for børns sorgproces, og det ønsker vi at gøre lettere med bamserne og bøgerne, fortæller Thilde Bødtker.
Mindebamsen og bogen kan være en naturlig indgang til samtaler om sygdom, afsked og sorg og kan samtidig give barnet noget trygt og genkendeligt at holde fast i.
Små handlinger kan gøre en stor forskel
Blandt modtagerne af donationen var blandt andet Kvindesygdomme og Fødsler samt Medicinsk Afdeling. Her har personalet allerede oplevet, hvilken betydning bamserne kan have for familier i krise.
Oversygeplejerske Vibeke Duedahl fra Medicinsk Sengeafsnit 1 fortæller:
- I en familie, var dyb sorg over at skulle miste, var der også et lille barn. Vi fandt Knirke frem og fortalte kort om bamsen og bogen, og forlod ellers stuen igen. Næste dag var familiens reaktion overvældende. De var dybt berørte og så taknemmelige og satte ord på, hvad det betød for dem, at vi så hele familien og ikke kun patienten. Det var en glæde for plejepersonalet at kunne gøre bare en lille ting midt i sorgen og krisen.
Fokus på hele familien
På Regionshospitalet Horsens spiller de pårørende en central rolle i patientforløbet – både børn og voksne.
- Patienterne både lever og afslutter deres liv sammen med de pårørende. Derfor står vores samarbejde med dem så centralt. Vi håber, at vores fokus på rettidig basal palliation kan være med til at give patienterne endnu mere livskvalitet i hele deres liv og give mere plads til det hele menneske fremfor sygdom, sagde sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved ved overrækkelsen.
I hele maj måned har Regionshospitalet Horsens særligt fokus på palliation i tæt samarbejde med kommunerne Odder, Skanderborg, Hedensted og Horsens, der ligger i vores optagerområde.
En stor tak til Gudenå Hospice for den flotte og meningsfulde donation.
Billeder
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Afdelingsledelse er klar til Borgernær Sundhed18.6.2026 14:39:46 CEST | Pressemeddelelse
Chefsygeplejerske Barbara Baden og cheflæge Anne Dindler kommer til at udgøre ledelsesteamet i den nye afdeling Borgernær Sundhed på Regionshospitalet Horsens.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem.
Nyt rejsehold styrker behandlingen tættere på borgerne10.6.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens etablerer et rejsehold, der skal styrke kommunale sygeplejerskers kompetencer i første omgang inden for brugen af perifere venekateter (PVK). Målet er, at flere borgere kan modtage behandling tættere på hjemmet og undgå unødvendige hospitalsbesøg.
Ny cheflæge til Ortopædkirurgi10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ole Juul tiltræder stillingen som cheflæge på Ortopædkirurgi 1. August. Han kommer fra en stilling som cheflæge ved det regionale rygcenter, Sygehus Lillebælt.
Ny robot skal sikre flere og mere skånsomme brokoperationer21.5.2026 10:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens tager 21. maj operationsrobotten HUGO i brug, så patienter med bl.a. kompliceret brok kan blive tilbudt en mere skånsom operation. Samtidig forventer hospitalet at kunne operere endnu flere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
