Aarhus Universitet Science Museerne

Astronomisk sommer i Aarhus

16.6.2026 10:51:41 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

Del

Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien. 

Børnefamilier kan opleve en Nat på observatoriet under den lyse sommerhimmel
Børnefamilier kan opleve en Nat på observatoriet under den lyse sommerhimmel Frank Bavani

Fra Steno Museets planetarium til Ole Rømer Observatoriet kan besøgende komme tæt på stjerner, planeter og de fænomener, der udspiller sig på himlen over os. 

"Universet er fyldt med fascinerende historier og store spørgsmål, som både børn og voksne kan være med til at udforske. Denne sommer har vi samlet en række oplevelser, der gør astronomien nærværende og tilgængelig – uanset om man er nysgerrig på Solsystemet, stjernerne eller vores egen planets særlige plads i universet," siger Ole Eggers Bjælde, astrofysiker ved Science Museerne, Aarhus Universitet.  

Rejs gennem universet i Planetariet 

På Steno Museet kan gæsterne læne sig tilbage under Planetariets kuppel og opleve det uendelige univers og få astronomiformidling af højeste kvalitet. Uanset vejr og årstid er stjernehimlen altid tændt.  

Alle dage i sommerferien 27.6-9.8 (undt. mandag) kl. 12 og 14. Pris 30 kr., når entréen er betalt.  

Nat på observatoriet 

Science Museerne inviterer børnefamilier og andre grupper, som har lyst til at få en anderledes oplevelse med stjerneformidling. Oplev formidling i børnehøjde i observatoriehaven om aftenen, og tilbring natten i en Sciencehytte med Ole Rømer Observatoriet og Danmarks største teleskop som nabo.  

Mandage i sommerferien 

6. juli, 13. juli, 20. juli, 27. juli, 3. august. Alle dage kl. 16.30-cirka kl. 8.30 

Torsdage i sommerferien 

2. juli, 9. juli, 16. juli, 23. juli, 30. juli, 6. august. Alle dage kl. 16.30-cirka kl. 8.30.  

Datoer sommerperioden 2026 

Lørdag 15. august kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30 
Lørdag 29. august kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30 
Lørdag 5. september kl. 16.30-søndag cirka kl. 8.30. 

Pris pr. Sciencehytte (max 7 personer) 1.200 kr. inkl. billetgebyr. 

Mission Jorden

Astronomi handler ikke kun om det, der foregår langt væk. Til Mission Jorden på Ole Rømer Observatoriet inviteres deltagerne til at udforske den eneste planet, vi med sikkerhed ved, rummer liv, nemlig Jorden. Her undersøges naturen, biodiversiteten og de særlige forhold, der gør Jorden til et enestående sted i universet.

Tidspunkt: Tirsdage i skolernes sommerferie kl. 10.00 og kl. 13.00.  
Sted: Observatoriehaven ved Ole Rømer Observatoriet  
Pris: 95 kr. for voksne, 35 kr. for børn + billetgebyr .

Gør dig klar til solformørkelsen 

Den 12. august 2026 kan en delvis solformørkelse opleves fra Danmark. Som optakt inviterer Science Museerne til det gratis arrangement "Forbered dig til solformørkelsen" 29. juli 2026, hvor deltagere kan blive klogere på fænomenet, høre om observation af Solen og få gode råd til selv at opleve begivenheden sikkert. Billetterne til "Forbered dig til solformørkelsen" frigives 1. juli kl. 18, og det er efter først-til-mølle. 

Onsdag 29. juli, kl. 18.30 og 20.00 i Planetariet på Steno Museet. Der udleveres gratis solformørkelsesbriller til deltagerne ved eventet. Steno Museet åbner kl. 18. 

Arrangementet "Forbered dig til solformørkelsen" er en del af det landsdækkende event ”Solformørkelsen 2026.”

Læs mere om sommerens astro-aktiviteter på Science Museerne på sciencemuseerne.dk

Steno Museet
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C

Ole Rømer Observatoriet
Observatorievejen 1
8000 Aarhus C

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.

Billeder

Nat på observatoriet. De lyse nætter giver mulighed for spændende natteoplevelser med astronomiformidling.
Nat på observatoriet. De lyse nætter giver mulighed for spændende natteoplevelser med astronomiformidling.
Frank Bavani
Download
En del af sommerens astronomiformidling foregår i Planetariet på Steno Museet. Her kan man opleve stjernehimlen uanset årstid og tid på døgnet.
En del af sommerens astronomiformidling foregår i Planetariet på Steno Museet. Her kan man opleve stjernehimlen uanset årstid og tid på døgnet.
Kim Frost, AU Foto, Aarhus Universitet.
Download
Science Museerne inviterer børnefamilier og andre nysgerrige på sommeroplevelser på Ole Rømer Observatoriet.
Science Museerne inviterer børnefamilier og andre nysgerrige på sommeroplevelser på Ole Rømer Observatoriet.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Man kan forberede sig til den delvise solformørkelse, som finder sted 12. august 2026, ved en gratis Fuldmåneaften i Planetariet onsdag 29.7 kl. 18.30 og 20.00. Billetter frigives onsdag 1.7 kl. 18.
Man kan forberede sig til den delvise solformørkelse, som finder sted 12. august 2026, ved en gratis Fuldmåneaften i Planetariet onsdag 29.7 kl. 18.30 og 20.00. Billetter frigives onsdag 1.7 kl. 18.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download

Links

Om Science Museerne, Aarhus Universitet

Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye