Kabelarbejde på Vejlands Allé forlænges mod øst 23. juni – Artillerivej åbner for trafik inden
16.6.2026 08:09:00 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Tirsdag 23. juni udvider Energinet kabelarbejdet på Vejlands Allé på Amager. Næste strækning vil være mellem Center Boulevard og Røde Mellemvej, hvilket kan føre til trængsel især i myldretiden. Inden dette arbejde går i gang, bliver Artillerivej åbnet op for gennemkørende trafik.

Energinet er i fuld gang med at lægge nye højspændingskabler i jorden på tværs af Amager mellem Nokken og Amager Kobling. Fra tirsdag 23. juni udvides arbejdsområdet til en ny strækning mellem Center Boulevard og Røde Mellemvej. Der arbejdes allerede mellem Artillerivej til Center Boulevard.
Trafik i begge retninger med færre vejbaner
Arbejdet kræver en del plads til både maskiner, materialer, og for at Energinets entreprenør NCC kan udføre arbejdet sikkert. Derfor inddrages cirka halvdelen af vejbanerne til arbejdsareal.
Mellem Center Boulevard og Digevej foregår arbejdet på de sydlige vejbaner. Mellem Digevej og Røde Mellemvej kan bilisterne benytte de yderste vejbaner, da vi arbejder i midten af vejen.
Der vil være trafik i begge retninger, men der er færre vejbaner til rådighed. Det kan give trængsel især i myldretiden. Bilister og andre trafikanter opfordres til at være opmærksomme på ændrede trafikforhold i området og til at afsætte ekstra tid, hvis de skal forbi strækningen i de mest trafikerede timer.
Lastbiler over 10 meter skal holde ekstra godt øje med skiltningen, da der er særlige begrænsninger for store køretøjer i krydsene ved Center Boulevard og Ørestads Boulevard.

Indkørsel til Center Boulevard spærres fra 20 – 05 to nætter i slutningen af juni
Om aftenen og natten den 26. - 27. og eventuelt den 29. - 30. juni underborer vi under krydset mellem Vejlands Allé og Center Boulevard. Derfor er vi nødt til at spærre krydset fra klokken 20 til 05 de to aftener og nætter.
Senere på sommeren fortsætter arbejdet videre mod øst og ind mod villakvartererne omkring Irlandsvej og Englandsvej. Der vil løbende blive informeret om ændringer i trafikafviklingen, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Ammunitionsrydning gør arbejdet mere omstændeligt og tidskrævende
Arbejdet på hver arbejdsstrækning varer typisk tre-fire måneder. Det er lidt mere omstændeligt at arbejde på denne del af Amager, da det er tidligere militært øvelsesterræn. Derfor skal der tages de nødvendige forholdsregler for at udføre arbejdet sikkert for både medarbejdere og forbipasserende.
Der skal blandt andet opsættes store sandsække som beskyttelse ved boremaskinen, når der bores. Og vi har et ammunitionsrydningsteam på pletten til at holde øje med ammunitionsrester, når der graves i jorden.
På Vejlands Allé især i området omkring Bella Center er der høj sandsynlighed for at støde ind i ammunition, da det især er i dette område, at granater og andre former for ammunition er ramt ned gennem de flere hundrede år, hvor der er blevet skudt på skarpt på Amager Fælled.
Kontakter
Rune BagerEnerginet
Tlf:30718094runba@energinet.dkBilleder

Links
Om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Forsyningstilsynet godkender Energinets krav til kunders modenhed og fremdrift16.10.2026 11:31:39 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten i eltransmissionsnettet er knap, og kravene til modenhed og fremdrift er afgørende for, at de mest grydeklare projekter kan blive prioriteret og ikke risikerer at ligge i kø bag mindre modne projekter.
Flagermus var tæt på at forsinke et milliardprojekt med et år14.10.2026 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med forstærkning af elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster skulle flagermusene være væk, før arbejdet kunne gå i gang. Men etableringen af nye levesteder til flagermusene afhang af en miljøtilladelse, som afhang af et landsplansdirektiv. Da tilladelserne var tæt på ikke at falde på plads i den rigtige rækkefølge og i tide, risikerede et vigtigt elnetprojekt at blive forsinket med et år. Sagen peger på en større udfordring: Hvordan sikrer vi smidige processer, når elnettet skal udbygges i rekordtempo?
Energinet fejrer rejsegilde: Ny højspændingsstation skyder op ved Hedehusene9.10.2026 14:10:38 CEST | Pressemeddelelse
Opførelsen af en ny højspændingsstation ved Hedehusene, som skal styrke elnettet på Sjælland, tager form. I dag markerede Energinet en vigtig milepæl i byggeriet ved et rejsegilde for naboer, håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere.
Nemmere og hurtigere: Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet2.10.2026 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden lancerede Energinet en testplatform, der hjælper energiudviklere og projektejere med at teste, om deres anlæg lever op til elnettets krav. Nu er version 2.0. klar til brug efter feedback fra branchen.
Energinet underborer ved Skjern Å, inden området oversvømmes1.10.2026 10:25:40 CEST | Pressemeddelelse
Inden kommunen etablerer det såkaldte Damsø-projekt ved Skjern Enge, er Energinet gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å. Det sker i forbindelse med en ny jordkabellægning mellem to højspændingsstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum