Fortsat høj og stabil tilslutning til børnevaccinationsprogrammet
15.6.2026 10:34:49 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark er fortsat høj og stabil, viser en opgørelse over sæsonen 2025, hvor det også fremgår, at flere piger og drenge bliver HPV-vaccineret.

Opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI), baseret på data fra Det Danske Vaccinationsregister, viser, at tilslutningen til vaccinationer i barnets første leveår fortsat lever op til WHO's målsætninger, mens tilslutningen til både MFR- og HPV-vaccination er steget.
”Den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet er afgørende for, at vi i Danmark fortsat har god kontrol med en række alvorlige infektionssygdomme. Det er derfor positivt, at tilslutningen samlet set er høj og stabil, og at vi samtidig ser fremgang for flere af vaccinationerne,” siger Peter Henrik Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Institut.
MFR-vaccination går frem
Tilslutningen til MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er i 2025 på 94 procent for både første og anden dosis.
Mens tilslutningen til første dosis er uændret fra 2024, er tilslutningen til anden dosis steget fra 93 til 94 procent. Tilslutningen ligger dermed fortsat lige under WHO’s mål på 95 procent.
”Det er positivt, at tilslutningen til MFR-vaccination ved 4 år er steget. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at mæslinger er en meget smitsom sygdom, og at en vedvarende høj tilslutning er nødvendig for at fastholde kontrollen,” siger Peter Henrik Andersen.
Danmark har fortsat elimineret mæslinger, men sygdommen cirkulerer stadig i flere europæiske lande, og i 2024 havde 12 lande fortsat endemisk forekomst. Tilfælde i Danmark er oftest relateret til smitte i udlandet.
”Udviklingen i Europa understreger, at vi ikke kan tage den nuværende befolkningsbeskyttelse for givet og viser, at høj vaccinationstilslutning fortsat er vigtig for at beskytte både den enkelte og samfundet,” siger Peter Henrik Andersen.
Flere bliver HPV-vaccineret
Tilslutningen til HPV-vaccination blandt 12-årige er steget fra 2024 til 2025 for både piger og drenge, og både når det gælder første dosis og færdigvaccination. Udviklingen går dermed i den rigtige retning, men WHO’s mål om 90 procent færdigvaccinerede inden 15-årsalderen er endnu ikke nået.
”Det er meget positivt, at tilslutningen til HPV-vaccination fortsætter med at stige for både piger og drenge. Vaccinen beskytter mod flere kræftformer, og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt bliver færdigvaccineret,” siger Peter Henrik Andersen.
Fakta: Vaccinationstilslutning i 2025
- Danmark lever fortsat op til WHO's målsætninger for vaccinationer i barnets første leveår
- Tilslutningen til MFR-vaccination er 94 procent for både første og anden dosis
- WHO's mål for MFR-vaccination er 95 procent
- Tilslutningen til HPV-vaccination er steget for både piger og drenge
- Blandt piger er andelen af færdigvaccinerede steget fra 80 til 82 procent
- Blandt drenge er andelen af færdigvaccinerede steget fra 76 til 79 procent
- WHO's mål er, at 90 procent er færdigvaccineret mod HPV inden 15-årsalderen
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Vestnilfeber spreder sig længere nordpå i Europa: SSI følger udviklingen29.10.2026 14:15:51 CET | Pressemeddelelse
2026 har været en rekordstor sæson for vestnilfeber i Europa. Virussygdommen er i år fundet i flere nye områder længere mod nord, men der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. SSI følger udviklingen, blandt andet fordi et varmere klima kan give den myggeoverførte sygdom bedre betingelser for at etablere sig i nye områder.
Stadigt flere danskere får behandling efter mulig eksponering for rabies28.9.2026 10:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der får forebyggende behandling efter eksempelvis bid eller krads fra dyr, hvor der kan være risiko for rabies, er steget markant. Behandling bør fortsat gives på baggrund af en konkret risikovurdering, hvilket ikke mindst gælder færdigdannede antistoffer mod rabies – såkaldt humant rabiesimmunglobulin – som er en begrænset ressource globalt.
30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettede indgreb kan presse bestemte resistente bakterier markant tilbage, viser 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i DANMAP-programmet.
Europa styrker overvågningen af overdødelighed18.9.2026 11:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske overvågning af overdødelighed får større geografisk dækning, efter at Letland er blevet medlem og flere lande er på vej ind i samarbejdet, hvilket styrker mulighederne for at opdage og følge usædvanlig høj dødelighed på tværs af Europa under epidemier og andre trusler mod folkesundheden. I disse dage mødes repræsentanter og eksperter fra nationale myndigheder fra de 27 medlemslande i EuroMOMO i København for at styrke metoderne bag overvågningen.
Nye tal: Hiv-indsatsen virker, men de resterende tilfælde er sværere at forebygge16.9.2026 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark er fortsat lavt, og den målrettede forebyggelse har haft stor effekt. Men de personer, der i dag får konstateret hiv, udgør en stadig mere sammensat gruppe, som kan være vanskelig at nå med de gængse forebyggelsestiltag. Samtidig bliver omkring halvdelen diagnosticeret sent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum