Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget
15.6.2026 11:05:12 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.

Den 21. august 2024 fastslog Højesteret, at Danmarks Fængsler uberettiget havde optaget telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig, der var juridisk rådgiver for den pågældende.
I lyset af dommen fra Højesteret indgik Styrelsen for Danmarks Fængsler et forlig med Krims Retshjælp i oktober 2025. Med forliget anerkendte styrelsen, at optagelse af telefonsamtaler mellem en indsat og Krims Retshjælp var et indgreb i strid med straffuldbyrdelseslovens § 56. Telefonsamtalerne blev ført via korttelefonordningen og blev derfor optaget.
Danmarks Fængsler har således haft en fejlagtig praksis for optagelse af telefonsamtaler mellem indsatte og Krims Retshjælp eller eventuelle øvrige retshjælpsorganer, der yder juridisk bistand til de indsatte.
Som konsekvens heraf har berørte indsatte og tidligere indsatte nu mulighed for at få vurderet, om de har krav på en godtgørelse.
Det drejer sig om sager, hvor telefonsamtaler mellem indsatte og Krims Retshjælp er blevet optaget eller aflyttet via korttelefonordningen. Det gælder dog også indsattes samtaler med øvrige retshjælpsorganisationer, der yder juridisk bistand.
Korttelefonordningen findes kun i lukkede fængsler og lukkede fængselsafdelinger, hvorfor indsatte der alene har været indsat i et åbent fængsel eller et arresthus ikke er omfattet.
Danmarks Fængsler har allerede identificeret en række berørte sager. Indsatte, hvis sager er blevet identificeret, har modtaget direkte besked herom og er samtidig blevet oplyst om fristen for at indsende en anmodning om godtgørelse.
Muligheden for at søge om godtgørelse er således en udløber af sagen fra 2022, hvor Danmarks Fængsler fejlagtigt havde optaget og aflyttet en række advokater
Mulighed for at søge om godtgørelse
Hvis en nuværende eller tidligere indsat ønsker at søge om godtgørelse, skal den indsatte rette henvendelse til det fængsel, hvor vedkommende var indsat på tidspunktet for aflytningen eller optagelsen. Såfremt fængslet ikke længere findes, kan der i stedet rettes henvendelse til det kredskontor, som den pågældende institution hørte under.
Danmarks Fængsler vil på baggrund af anmodningen vurdere, om betingelserne for at tilkende godtgørelse for uforskyldt indgreb i straffuldbyrdelseslovens § 107, er opfyldt. Dette omfatter blandt andet en vurdering af, om anmodningen er indgivet rettidigt, og om kravet er forældet.
Såfremt der på tidspunktet for Højesterets dom af 21. august 2024 er forløbet mere end tre år siden det senest foretagne opkald mellem de pågældende, vil et eventuelt godtgørelseskrav være forældet.
Fristen for at ansøge om godtgørelse udløber den 15. august 2026.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Nye videosamtaler skal styrke relationen mellem indsat og barn9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan børn af indsatte i landets fængsler have videosamtaler med deres mor eller far i fængsel. Det skal gøre det lettere at bevare relationen til gavn for både barnet og den indsatte.
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum