Energinet besøger Sydsjælland for at gå i dialog om fremtidens elnet
15.6.2026 09:18:38 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Fra 18. til 20. juni ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark. Traileren besøger Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for flere elmaster og højspændingsstationer i fremtiden.

Den grønne omstilling er i gang. Flere vil køre i elbil, varmesektoren og industrien vil væk fra fossil energi. Danmark skal elektrificeres – også for at gøre landet selvforsynende med grøn energi. Det kræver meget mere strøm. Derfor udvider Energinet eltransmissionsnettet i hele landet i disse år.
På Sydsjælland har Energinet for nyligt afholdt dialogmøder om flere nye højspændingsforbindelser og stationer, som vi planlægger at bygge i området i de kommende år. Både lodsejere, naboer til projektet og andre interesserede er blevet inviteret til at være med i dialogen, blive hørt og få information om projektet.
”Infotrailertour” til Sydsjælland
”I Energinet vil vi gerne igangsætte en bredere samtale om grøn omstilling, energiforsyningssikkerhed og behovet for mere elnet. For vi kommer ikke i mål, hvis ikke borgerne kan se ideen i det”, siger Thomas Laursen, der er chefrådgiver i Energinet og medarrangør af tiltaget.
Derfor ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark.
”Som en start tager vi ud i de lokalområder, hvor vi allerede har planer om at udbygge elnettet. Vores ønske er at komme i snak med de borgere, der ikke er direkte berørt af konkrete anlægsprojekter, men alligevel har en skærpet interesse i emnet på grund af den lokale debat”, siger Thomas Laursen.
Fra den 18. juni til den 20. juni besøger traileren Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for mere plads til mere elinfrastruktur i fremtiden.
I infotraileren kan besøgende blandt andet prøve VR-briller, tage en quiz, se udstilling og film og få en snak med Energinets medarbejdere over en kop kaffe.

Grøn omstilling kræver et stærkere elnet
Baggrunden for turneen er, at Danmark i de kommende år får brug for et stærkere elnet. Når mere af samfundet skal køre på grøn strøm – fra elbiler og varmepumper til virksomheder og industri – stiller det større krav til den infrastruktur, der transporterer strømmen rundt i landet.
Den grønne omstilling kræver ikke kun mere vedvarende energi. Den kræver også, at vi kan transportere strømmen derhen, hvor der er brug for den.
Men Energinet skal naturligvis også tage hensyn til de borgere, der bliver påvirket. Ligesom vi er forpligtet til at skåne miljø og natur, når vi bygger nye højspændingsstationer, lægger kabler i jorden og sætter elmaster op. Der er mange hensyn, dilemmaer og overvejelser i spil, når vi udvider det nationale højspændingsnet.
Med turneen ønsker Energinet at skabe en mere oplyst dialog om elinfrastruktur og de valg, der følger med, når samfundet elektrificeres. Målet er både at informere og at lytte til de spørgsmål og bekymringer, som borgerne kan have.
”Vi ved godt, at energiinfrastruktur kan vække spørgsmål, især når den bliver synlig i landskabet. Derfor synes vi, det er vigtigt at være til stede fysisk, så man kan møde os, stille spørgsmål og få en konkret oplevelse af, hvad det hele handler om”, siger Thomas Laursen.
Energinets infotrailer besøger:
- Haslev – torsdag 18. juni kl. 15.00-18.00, Stationspladsen
- Vordingborg – fredag 19. juni kl. 13.00-18.00, Algade/Vesterport
- Næstved – lørdag 20. juni kl. 08.00-14.00, Axeltorv
Alle er velkomne til at kigge forbi.
Kontakter
Rune BagerEnerginet
Tlf:30718094runba@energinet.dkBilleder



Links
Om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Forsyningstilsynet godkender Energinets krav til kunders modenhed og fremdrift16.10.2026 11:31:39 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten i eltransmissionsnettet er knap, og kravene til modenhed og fremdrift er afgørende for, at de mest grydeklare projekter kan blive prioriteret og ikke risikerer at ligge i kø bag mindre modne projekter.
Flagermus var tæt på at forsinke et milliardprojekt med et år14.10.2026 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med forstærkning af elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster skulle flagermusene være væk, før arbejdet kunne gå i gang. Men etableringen af nye levesteder til flagermusene afhang af en miljøtilladelse, som afhang af et landsplansdirektiv. Da tilladelserne var tæt på ikke at falde på plads i den rigtige rækkefølge og i tide, risikerede et vigtigt elnetprojekt at blive forsinket med et år. Sagen peger på en større udfordring: Hvordan sikrer vi smidige processer, når elnettet skal udbygges i rekordtempo?
Energinet fejrer rejsegilde: Ny højspændingsstation skyder op ved Hedehusene9.10.2026 14:10:38 CEST | Pressemeddelelse
Opførelsen af en ny højspændingsstation ved Hedehusene, som skal styrke elnettet på Sjælland, tager form. I dag markerede Energinet en vigtig milepæl i byggeriet ved et rejsegilde for naboer, håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere.
Nemmere og hurtigere: Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet2.10.2026 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden lancerede Energinet en testplatform, der hjælper energiudviklere og projektejere med at teste, om deres anlæg lever op til elnettets krav. Nu er version 2.0. klar til brug efter feedback fra branchen.
Energinet underborer ved Skjern Å, inden området oversvømmes1.10.2026 10:25:40 CEST | Pressemeddelelse
Inden kommunen etablerer det såkaldte Damsø-projekt ved Skjern Enge, er Energinet gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å. Det sker i forbindelse med en ny jordkabellægning mellem to højspændingsstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum