Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe
15.6.2026 07:51:43 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.

Gladsaxes borgmester Serdal Benli og direktør Karsten Rask Mikkelsen fra Bauer Outdoor Media Danmark har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i Gladsaxe.
Buslæskærmen, som er fra Milestone, er den første i en ny og bæredygtig generation af buslæskure. Læskærmen er blandt andet udført i langtidsholdbar douglasgran, har levende beplantning på taget og digitale skærme, som er drevet af solpaneler.
Den er opført ved Gladsaxe Rådhus ved den nyindrettede forplads lige overfor den kommende letbanestation til Hovedstadens Letbane, som åbner den fulde strækning lørdag den 22. august.
- Gladsaxe er Danmarks første verdensmålskommune, og vi har et stort fokus på at styrke den kollektive transport for at få flere til at vælge alternativer til bilen. Derfor kan dette ikke være mere naturligt, end at Danmarks første bæredygtige læskur nu ligger lige her i hjertet af Gladsaxe, siger Gladsaxes borgmester Serdal Benli.
I forbindelse med indvielsen fik Gladsaxes borgmester overrakt Bauer Outdoors Grønne Innovationspris som en anerkendelse af Gladsaxes engagement i udviklingen af grønnere byrum.
- I Bauer Media Outdoor er vi optaget af at udvikle byudstyr, der skaber værdi for mennesker, styrker byrummet og bidrager til den grønne omstilling. Og vi håber, at andre kommuner ligesom Gladsaxe har mod til at tænke i bæredygtigt byudstyr sammen med os, siger Karsten Rask Mikkelsen fra Bauer Outdoor Media.
Kontakter
Britta LublauHead of Communication, Event & Partnerchipfra Bauer Outdoor Media Danmark
Tlf:61 79 98 30britta.lublau@bauermediaoutdoor.comUlla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Borgmestre roser støjdæmpende tiltag på Motorring 35.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) fra Gladsaxe og Marco Damgaard (S) fra Herlev ser frem til, at der nu endelig sker reelle forbedringer for støjplagede naboer til en af landets mest trafikerede motorveje.
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
