Finans Danmark

Antal lånetilbud falder – færre låneomlægninger driver udviklingen

15.6.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse

Del

Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for maj 2026.

Tallene viser blandt andet:

  • I maj måned blev der i alt indhentet 13.478 lånetilbud, hvoraf 11.764 var til ejerboliger og fritidshuse. Det svarer til et fald i det samlede antal lånetilbud på omkring 8 pct. sammenlignet med maj sidste år. Antallet af lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse er i samme periode faldet med 9 pct.
  • Det lavere antal lånetilbud til ejerboliger og fritidshuse dækker især over et fald i omlægninger og tillægslån til eksisterende boligejere. Der blev i maj blev der givet 5.971 lånetilbud til omlægninger og tillægslån, hvilket er et fald på 13 pct. sammenlignet med sidste år.
  • Der har samtidig været et lille fald i antallet af lånetilbud til boligkøb. I maj blev der givet 5.602 lånetilbud til køb af ejerboliger og fritidshuse – det svarer til et fald på 3 pct. sammenlignet med maj sidste år.

"Vi ser et lille fald i antallet af lånetilbud til boligkøb i denne måneds lånetilbud, sammenlignet med for et år siden. Det skal dog ses i lyset af, at der i marts måned blev givet det højeste antal lånetilbud til boligkøb siden marts 2022, med solid fremgang i boliginteressen på tværs af landet," siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og fortsætter:

”Samtidig er det værd at bemærke, at antallet af lånetilbud til boligkøb fortsat er på et højere niveau end for bare to år siden. Når vi ser et lille fald i interessen for boligkøb i maj, er det altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at markedet er gået i stå.”

Læs hele nyheden her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Finans Danmark: Lempelsen af den systemiske buffer bør være afsæt for en bredere diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor30.6.2026 16:58:49 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen opretholder den systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber og følger samtidig Det Systemiske Risikoråds henstilling om at lempe kravet. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men løser ikke bufferens grundlæggende problem: Kravet afspejler fortsat ikke de faktiske risici på ejendomsmarkedet. Det understreger behovet for en bredere og mere principiel diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye