
Investeringer i forsvar skal styrke danske virksomheder og arbejdspladser
12.6.2026 15:55:04 CEST | DI Forsvar og sikkerhed | Pressemeddelelse
DI Forsvar og Sikkerhed præsenterer et samlet udspil til en forsvarsindustriel strategi med 55 konkrete bud på, hvordan investeringer i forsvaret i højere grad kan omsættes til produktion, teknologi og arbejdspladser i Danmark.

DI Forsvar og Sikkerhed lancerer nu et samlet indspil til en ny forsvarsindustriel strategi. Med 55 konkrete forslag inden for 11 strategiske områder giver erhvervet sit bud på, hvordan Danmark kan opbygge en stærkere og mere robust forsvarsindustri – til gavn for både national og europæisk sikkerhed.
– Vi investerer massivt i forsvaret i disse år. Derfor er det afgørende, at en større del af investeringerne også er med til at styrke danske virksomheder, danske kompetencer og danske arbejdspladser. Det handler i sidste ende om vores evne til at tage ansvar for vores egen sikkerhed, siger Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed.
Arbejdet med en ny forsvarsindustriel strategi har politisk været undervejs i flere år, men er endnu ikke blevet realiseret. Ifølge DI Forsvar og Sikkerhed er der brug for både politisk retning og tempo, hvis investeringerne i højere grad skal skabe kapacitet og teknologiudvikling i Danmark og Europa.
– Det er positivt, at regeringen har gjort en ny strategi til en prioritet. Men der er brug for, at ambitionerne bliver omsat til handling. Vi har ikke tid til at vente, hvis vi vil styrke både forsvaret og vores industrielle fundament, siger Joachim Finkielman.
Strategien peger blandt andet på ni danske styrkepositioner – herunder maritime kapaciteter, autonome systemer, sensorer samt kommando- og kontrolsystemer – som bør prioriteres og udvikles yderligere.
Samtidig fremhæver DI Forsvar og Sikkerhed behovet for bedre rammevilkår, mere forskning og stærkere samarbejde med internationale leverandører.
– Danmark har stærke virksomheder og teknologier, men vi skal blive bedre til at bringe dem i spil. Det gælder både i forhold til danske indkøb, samarbejde med internationale aktører og ikke mindst i forhold til at få fjernet de flaskehalse, der i dag bremser produktion og eksport, siger Joachim Finkielman.
Han peger også på et stort potentiale i at lære af Ukraine, hvor samarbejdet mellem stat og virksomheder sker i et tempo, der rykker udviklingen markant.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Nis Peder Kolby, tlf. 4032 3400 eller e-mail nipk@di.dk
Links
Om DI Forsvar og Sikkerhed
DI Forsvar og Sikkerhed er brancheforening for Danmarks forsvars-, rum- og sikkerhedsindustri og repræsenterer mere end 300 medlemsvirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Nikolaj Bramsen er ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed29.5.2026 10:54:31 CEST | Pressemeddelelse
CEO i Systematic A/S, Nikolaj Bramsen, er er på den ordinære generalforsamling valgt som ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed, som er brancheforening for forsvars-, rum og sikkerhedsvirksomheder i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI). Nikolaj Bramsen overtager posten fra Jan Werner Jensen, adm. dir. i Hydrema A/S, der har haft posten de seneste 11 år. Jan Werner Jensen fortsætter som medlem af bestyrelsen.
NATO skal investere 2.700 mia. kroner mere om året end i dag. Industrien er klar.5.2.2026 07:52:15 CET | Pressemeddelelse
Det øgede Nato-mål på 3,5 procent af medlemslandenes BNP, vil øge forsvarsinvesteringerne astronomisk, og forsvarsindustrien tror på, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Nordens største forsvarsevent, DDAC, som bliver afholdt i København
Kom med til Nordens største forsvarsevent29.1.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION: Kan Europa egentlig forsvare sig selv? Find ud af det på DDAC 2026 - Danish Defence Annual Conference - med fokus på Danmarks position i og bidrag til NATO og europæisk sikkerhed. DDAC 2026 finder sted den 5.-6. februar i Bella Arena i København.
Danske virksomheder vil levere til amerikansk forsvar14.10.2025 08:24:18 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største forsvarsmesse i USA tiltrækker masser af opmærksomhed fra danske forsvarsvirksomheder, lyder det fra Dansk Industri
Et stærkere forsvar i Europa kræver øgede offentlige og private investeringer19.3.2025 13:57:58 CET | Pressemeddelelse
DI Forsvar og sikkerhed, Forsikring og Pension(F&P) og Finans Danmark byder den nye hvidbog fra EU Kommissionen om forsvar velkommen. Med hvidbogen, Readiness 2030, vil Europa udvikle sig til at være en mere ligeværdig partner til USA og mere uafhængig end i dag, lyder det fra de tre organisationer.