Frederiksbergs tre lokale buslinjer bliver gratis
12.6.2026 09:22:09 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Fra og med søndag den 28. juni kan alle køre gratis i Frederiksbergs egne busser, linje 71, 72 og 74, der kører rundt i byen.

Frederiksbergbusserne bliver gratis for alle passagerer fra og med søndag den 28. juni i en forsøgsperiode på to år. Det har Frederiksberg Kommunalbestyrelse besluttet.
Håbet er, at tilbuddet vil få flere til at vælge den kollektive trafik, oplyser borgmester Michael Vindfeldt (S):
”Frederiksberg er en by med god kollektiv trafik, men vi kan se, at kapaciteten ikke udnyttes helt så meget, som vi kunne ønske. Derfor gør vi nu vores egne busser gratis og ser, hvordan det vil påvirke passagertallet. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen i de kommende år og til at kigge nærmere på resultaterne af indsatsen om to år, når vi skal evaluere ordningen,” siger han.
Han understreger samtidig, at det kun er de tre lokale linjer, der er gratis, så hvis man skifter til andre busser, så skal man fortsat betale – også når de kører på Frederiksberg.
De tre busser er kommunens egne busser, som er 100 procent finansieret af kommunen selv og skal ikke forveksles med de øvrige busser, der kører på Frederiksberg.
Fakta Frederiksbergbusserne
- Består af linje 71, 72 og 74
- Kører internt i Frederiksberg Kommune
- Sikrer at også de mindre veje i byen bliver betjent af busser
- Er særligt populære blandt ældre og gangbesværede, men alle er velkomne
- Alle linjer starter og slutter ved Frederiksberg Rådhus
- Alle linjer kører hver dag året rundt mellem
- kl. 9 og kl. 17 på hverdage,
- kl. 10 og kl. 16 på lørdage og
- kl. 10 og kl. 14 på søn- og helligdage.
- De kører to gange i timen fra rådhuset - når klokken er hel og halv
- Busserne kører på el og er CO2-neutrale
Yderligere oplysninger
Kontakt til borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen, telefon 28 98 20 74
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Frederiksberg præmierer byens flotteste facader28.10.2026 16:00:21 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune ønsker stort tillykke til de 8 vindere af Facadepræmiering 2026, der fandt sted på rådhuset den 28. oktober, hvor borgmester Michael Vindfeldt overrakte priserne.
Frederiksberg Kommune hjemtager driften af plejehjemmene Lindehaven og Akaciegården fra 1. juli 20278.10.2026 10:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune har opsagt aftalen med Altiden om drift af plejehjemmene fra 1. juli 2027 og udnytter dermed ikke muligheden for at forlænge aftalen med Altiden.
Dirch Passer får sin egen hædersflise på Frederiksberg Allé2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dirch Passer blev født for 100 år siden, og nu bliver en af Danmarks mest elskede scenekunstnere hædret med en særlig hædersflise på Frederiksberg Allé.
Nyt børne- og ungebibliotek på Frederiksberg22.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn, unge og familier kan glæde sig over, at et nyt og indbydende børne- og ungebibliotek er på vej til Frederiksberg Hovedbibliotek. Det nyistandsatte område bliver designet efter børn og unges forskellige behov og skal sikre en stærk og engagerende læsekultur i kommunen.
Ny budgetaftale styrker velfærden og gør Frederiksberg grønnere7.9.2026 12:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Hele Frederiksberg Kommunalbestyrelse har indgået budgetaftale for 2027. Alle syv partier i kommunalbestyrelsen står således bag ”Frederiksberg – ansvarlighed og ambitioner”, der prioriterer børn, seniorer, kultur, fritid samt grønne initiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum