Kvasir Technologies rejser 75 mio. kr. til at accelerere kommercialisering af klimaneutralt skibsbrændstof
18.6.2026 09:00:00 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
European Energy bliver ny investor og strategisk partner i Kvasir Technologies sammen med EIFO, Mærsk Growth og Footprint Fund. Serie A-runde giver kapital til at udvikle og designe ny fabrik i Aabenraa og skalere klimaneutralt drop-in brændstof, der kan bruges i eksisterende skibe.

Den danske biobrændstof-startup Kvasir Technologies har rejst 75 mio. kr. i en Serie A-investeringsrunde med deltagelse fra European Energy som ny investor samt de eksisterende investorer EIFO, Mærsk Growth og Footprint Fund. Investeringen skal accelerere opskaleringen og kommercialiseringen af Kvasir Technologies’ klimaneutrale skibsbrændstof.
Samtidig indgår European Energy og Kvasir Technologies et strategisk partnerskab og etablerer selskabet KVEEN Biofuels, der arbejder henimod opførsel af et kommercielt anlæg til produktion af biobrændstoffer ved hjælp af Kvasir Technologies patenterede teknologi.
”Denne investeringsrunde giver os mulighed for at tage de næste og afgørende skridt i udviklingen og skaleringen af vores teknologi. Samtidig understreger den, at der fortsat er stærk opbakning til løsninger, der kan levere reel klimaeffekt i den maritime sektor,” siger Joachim Bachmann Nielsen, Ph.D. i Chemical Engineering og CEO i Kvasir Technologies.
Klimaneutralt brændstof klar til brug i eksisterende skibe
Kvasir Technologies, der udspringer af forskning på DTU, har udviklet en ny teknologi til at omdanne en bred vifte af ikke-spiselige lignin-baserede restprodukter fra landbrug og skovbrug til raffinerede biobrændstoffer til shipping.
Den klimaneutrale biofuel kan fungere som en erstatning for fossilt marine brændstof uden behov for ombygning af skibsmotorer eller ændring af den eksisterende infrastruktur.
Det er en central pointe i en sektor, hvor skibe har lange levetider og høje investeringsomkostninger:
”Det helt afgørende for Kvasirs teknologi bliver at vi gennem innovation og skalering opnår attraktive prispunkter for kunder og dermed at der kan sikres langsigtede leveranceaftaler med kunder før byggeriet starter. Den proces har vi lidt erfaring med og ser frem til samarbejdet,” siger Knud Erik Andersen, CEO i European Energy.
Teknologi skaleres i Danmark, inden global ekspansion
De nye midler skal blandt andet bruges til at opskalere teknologien på Kvasir Technologies’ testanlæg i Fredericia, som kan producere op til 2 tons biobrændstof om dagen.
Samtidig påbegyndes udviklingsarbejdet af den første kommercielle fabrik i Aabenraa, som skal demonstrere teknologien i industriel skala.
”Med European Energy får vi en partner med dokumenteret erfaring i at udvikle og finansiere energiinfrastruktur i stor skala. Det reducerer risikoen i vores første kommercielle anlæg og accelererer vores vej til markedet,” siger Ulrik Falkenberg Lending, CCO i Kvasir Technologies.
Investortillid i et presset marked
Investeringen kommer på et tidspunkt, hvor flere klima-startups oplever vanskeligheder med at rejse kapital.
At Kvasir Technologies trods tendensen formår at tiltrække en så stærk investorkreds, skyldes blandt andet teknologiens modenhed, gode økonomiske perspektiver og klare vej til kommercialisering:
”Kvasir Technologies repræsenterer en teknologisk løsning med et stærkt potentiale for at reducere CO2-udledning i en af de sværeste sektorer at omstille. Kombinationen af skalerbar teknologi, et biobrændstof, der kan bruges i eksisterende flåder og stærke partnerskaber gør casen særligt attraktiv,” siger Sara Sande, der er Partner og Head of Thematic Venture Investments i EIFO.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPressekonsulent // EIFO
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder



Om Kvasir Technologies
Kvasir Technologies er et spin-out fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet, der blev etableret i 2018 af COO Anders Bak Kristoffersen og CEO og Ph.D. i Chemical Engineering, Joachim Bachmann Nielsen, der står bag virksomhedens kerneteknologi.
Virksomheden er et dansk cleantech-selskab specialiseret i klimaneutral biobrændstofproduktion. Gennem en patenteret proces omdannes lignocellulose til et biobrændstof med hidtil uset højt udbytte og kvalitet, der kan bruges som drop-in-olie eller helt erstatte fossile brændstoffer, bl.a. i eksisterende skibsmotorer.
Kvasir Technologies har i dag et demonstrationsanlæg i Fredericia, der kan fremstille op til 2 tons biobrændstof om dagen.
Læs mere på www.kvasirtechnologies.com
Om European Energy
European Energy udvikler, opfører og driver projekter inden for vedvarende energi. Virksomheden udvikler vind- og solparker samt Power-to-X-anlæg og arbejder med løsninger, der understøtter elektrificering og produktion af e-fuels.
European Energy har aktiviteter i mere end 25 lande og udvikler projekter på tværs af Europa, Nordamerika, Sydamerika og Australien. Virksomheden blev grundlagt i Danmark i 2004 og har hovedkontor i København.
Læs mere på www.europeanenergy.com
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på 180 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO bidrager til finansieringen af vedvarende energiinfrastruktur verden over, når der er dansk økonomisk interesse. Derudover er EIFO Danmarks mest aktive ventureinvestor med investeringer i startups og VC-fonde. I 2025 investerede EIFO 31 gange i nye virksomheder og 15 gange i fonde. Sammenlagt har EIFO en investeringsportefølje på lige over 20 mia. kr.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Trecifret millioninvestering bringer europæisk forsvarsteknologi til Odense6.11.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske forsvarsteknologivirksomhed TEKEVER etablerer sin første operationelle tilstedeværelse i Norden i Odense. EIFO investerer knap 100 millioner kroner som led i en kapitalrejsning på 3,7 milliarder kroner, der skal understøtte virksomhedens videre vækst.
EIFO øger investering i Onomondo30.9.2026 14:49:20 CEST | Pressemeddelelse
Den københavnske IoT-virksomhed Onomondo får den europæiske kapitalfond Aspirity Partners ind som ny hovedaktionær, mens EIFO øger sin investering. Kapitalen skal bruges til international ekspansion og videreudvikling af selskabets egen globale infrastruktur, med fortsat forankring i Danmark.
EIFO og Danica investerer i milliardfond med fokus på forsvarsteknologi24.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæisk milliardfond skal investere i forsvars- og sikkerhedsvirksomheder. Investeringen styrker adgangen til kapital for europæiske vækstvirksomheder og mobiliserer dansk pensionskapital til området. Som følge af investeringen etablerer fonden nordisk hovedsæde i København.
EIFO løfter forventningerne efter positivt halvårsresultat14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO kommer klart bedre ud af første halvår af 2026 end forventet og leverer et resultat på 1,6 mia. kr. Fremgangen skyldes især positive værdireguleringer på investeringer og færre tab end forventet. Blandt SMV’erne steg finansieringsvolumen med 80 pct. i første halvår.
Danmark fastholder sin position som et af Europas stærkeste venturemarkeder26.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods mindre tilbagegang tiltrækker danske startups fortsat betydelig risikovillig kapital, men konkurrencen om de største investeringer er blevet skærpet. Det viser EIFOs årlige analyse From Startup to Scaleup 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum