De mænd, der har mest ondt, får mindst hjælp

Jens står på lageret. Løfter, bærer og bruger kroppen hele dagen. Når smerterne melder sig i ryggen, skuldrene eller knæene, er kroppen ikke bare en del af jobbet – den er forudsætningen for det. Alligevel tyder nye tal på, at han sjældnere får hjælp gennem sin sundhedsforsikring end kollegaen på kontoret.

Kun cirka hver fjerde timelønnede mand med krævende fysisk arbejde søger hjælp gennem sin sundhedsforsikring, når han oplever smerter i kroppen. Blandt andre mænd er det cirka hver tredje. Dermed henvender timelønnede mænd med krævende fysisk arbejde sig markant mindre til deres sundhedsforsikring end andre mænd.

Andre mænd anmelder skader til deres sundhedsforsikring 28 procent hyppigere, end de timelønnede mænd med krævende fysisk arbejde.

”Vi ved fra solid forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at mange mænd med fysisk krævende job lever med smerter, som begrænser dem i arbejdet og hverdagen. Derfor er det bekymrende, at den gruppe, som ofte har størst behov for hjælp, samtidig ser ud til at bruge den mindst,” siger Laila Bendix, smertelæge hos Dansk Sundhedssikring.

Timelønnede mænd søger Quickfix

Særanalysen peger samtidig på, at mens timelønnede mænd søger hjælp hurtigere hos f.eks. fysioterapeut eller kiropraktor, søger de i mindre grad end fastansatte mænd hjælp, hvis smerterne varer ved.

”Mange håber naturligt på et ’quickfix’ til kroppen, så de kan komme tilbage til arbejdet. Men smerter i ryg, skuldre og led kan sjældent behandles væk alene. Ofte kræver det ændringer i hverdagen, arbejdsvanerne eller måden arbejdet bliver tilrettelagt på. Derfor skal vi blive bedre til at kombinere behandling med forebyggelse og konkrete ændringer i arbejdslivet,” siger Laila Bendix.

Ser man på de kollektive sundhedsordninger, som er er tegnet via arbejdsmarkedspensionsselskaber hos Dansk Sundhedssikring, anmeldte kun 12 procent af alle mænd i ordningen en helbredsudfordring til deres sundhedsordning i 2025.

Smerter ved fysisk arbejde - et alvorligt samfundsproblem

Ifølge Dansk Sundhedssikrings CEO Kent Jensen er udviklingen problematisk i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, og hvor flere forventes at blive længere på arbejdsmarkedet.

”Vi er stadig ikke gode nok til at få sundhed og forebyggelse ud til de medarbejdere, der hver dag bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det er et problem, fordi smerter og fysiske begrænsninger fortsat påvirker både trivsel, arbejdsevne og tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Kent Jensen, CEO i Dansk Sundhedssikring.

Han peger på, at sundhed i alt for høj grad bliver noget, der foregår uden for arbejdspladsen.

”Hvis vi vil have flere til at holde til et langt arbejdsliv, er det ikke nok at tilbyde behandling. Vi skal også hjælpe arbejdspladserne med at forebygge smerter og skabe rammerne for et sundt fysisk arbejdsmiljø. Når årsagerne til smerterne ofte hænger sammen med arbejdsforhold, bevægelse, restitution og vaner, skal løsningerne også findes dér. Derfor skal vi have mere sundhed ud på betongulvet,” siger Kent Jensen.

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder

For at styrke den indsats har Dansk Sundhedssikring lanceret blandt andet DSS Trivsel. Værktøjet hjælper virksomheder med at identificere udfordringer med smerter og mistrivsel blandt medarbejderne og tilbyder viden til konkrete forebyggende indsatser direkte på arbejdspladsen.

Samtidig peger Kent Jensen på, at arbejdspladser, pensionsordninger og faglige organisationer spiller en vigtig rolle i at sikre adgang til den rette hjælp til at styrke sundheds på arbejdspladserne.

”Hvis vi skal lykkes med at holde flere sunde og aktive på arbejdsmarkedet, kræver det, at vi arbejder langt mere systematisk med forebyggelse, der hvor mennesker har deres hverdag,” siger Kent Jensen.

Dansk Sundhedssikring sætter fokus på problemstillingen under Folkemødet 2026 ved debatten: Få mere sundhed ud på betongulvet i industrien - Torsdag den 11. juni kl. 15.00–15.50 på A4 Mediers scene J5.

FAKTA OM ANALYSEN:

Særanalysen fra Dansk Sundhedssikring er baseret på flere større udvalgte virksomheder med timelønnede med fysisk arbejde.

• Analysen inkluderer 17.399 mænd i alderen 20-69 år
• 6.950 af mændene var timelønnede med fysisk krævende arbejde
• Mændene arbejder på flere større, men i analysen anonyme virksomheder, hvor de timelønnede har fysisk krævende arbejde.
• Typen af ansatte er timelønnede versus ikke timelønnede
• Anmeldelser, der indgår i analysen, er for perioden 2025
• Der er statistisk taget højde for alder i analysen, som ikke forklarer forskellen i brug af forsikringen