Christina Egelund: Tid til at nominere toppen af europæisk forskning til en af verdens største forskningspriser
11.6.2026 11:46:32 CEST | Uddannelses- og Forskningsministeriet | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal en af verdens største forskningspriser, Into Change Award, finde sine ejere. Prisen sætter spot på europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau, og nu er det tid til at nominere de stærkeste kandidater på feltet.
Et stærkt Europa er afhængigt af et solidt europæisk samarbejde inden for forskning og innovation. Netop det samarbejde ønsker forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund at fremme, og derfor uddeler hun igen i år prisen Into Change Award ved et storslået show i København.
Into Change Award er målrettet forskningsgrupper i Europa og skal fremme videnskabelige kerneværdier som nysgerrighed, samarbejde, ansvarlighed, respekt og åbenhed. Alle fagområder er omfattet – fra sundhed og klima over teknologi, samfundsvidenskab til kultur.
Ved samme lejlighed uddeles prisen Into Innovation Award, som hædrer innovation. Den er målrettet en forsker eller en innovator, som er ansat ved en dansk institution eller en gruppe danske samarbejdspartnere, som enten selv har stiftet særligt vellykkede start ups eller scale-ups eller har hjulpet andre i gang med det.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund, siger:
-Forskere fortjener en prominent plads på stjernehimlen som de vigtige pionerer og rollemodeller, de er. Alligevel befinder de sig ofte langt væk fra den røde løbers spotlight. Derfor glæder jeg mig til at hædre ti dens banebrydende forskere med en af verdens største forskningspriser, og jeg opfordrer danske og euro pæiske institutioner til at indstille oplagte kandidater. Forskning og videnskab er grundpiller i demokratiske, oplyste samfund, som vi aldrig må tage for givet, og vi har brug for, at forskningen i højere grad understøtter europæisk selvstændighed og teknologisk uafhængighed.
Christina Egelund uddeler priserne i december i år.
Sidste år modtog den europæiske forskergruppe ENGRAVE Into Change Award på 8 mio. kr. ENGRAVE har fundet ud af, at de grundstoffer, der danner vores planet og vores kroppe, stammer fra kæmpemæssige kollisioner mellem universets mest ekstreme objekter - neutronstjerner.
Samtidig modtog professor Peter Lodahl fra Københavns Universitet Into Innovation Award for at have udvik let en ny verdensførende kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere.
Se opslag for Into Change Award
Se opslag for Into Innovation Award
Fakta om forskningsprisen
- Prisen Into Change Award hylder europæiske forskningsgrupper, der har udmærket sig gennem exceptionel forskning af samfundsmæssig betydning på højeste internationale niveau.
- Forskningsgruppens arbejde skal være baseret på værdier som nysgerrighed, samarbejde, ansvar, respekt og åbenhed i forskningen.
- Prisen kan tildeles forskergrupper inden for og på tværs af alle videnskabsområder og til både nuværende og tidligere forskergrupper.
- I 2026 består prisen af et samlet beløb på 8.000.000 kr. Heraf modtager prismodtagerne en personlig hæderspris på 100.000 kr. til hver person i forskningsgruppen. Det resterende beløb kan anvendes til forskningsaktiviteter på vindernes forskningsområde(r).
Fakta om innovationsprisen
- Prisen Into Innovation Award hædrer en forsker, en innovator eller gruppe af samarbejdspartnere for enten selv at have været med til at stifte vidensbaserede start-ups eller scale-ups eller at have spillet en væsentlig rolle i at hjælpe andre med at etablere start-ups baseret på forskning.
- Prisen gives til forskere eller innovatører, der er ansat ved danske vidensinstitutioner, såsom universiteter, universitetshospitaler, sektorforskningsinstitutioner, professionshøjskoler, erhvervsakademier, kunstakademier og maritime uddannelsesinstitutioner eller GTS-institutter. Prisen kan også gives til kandidater, der har engageret sig fuldt ud i deres start-ups og arbejder fuld tid i virksomheden, eller til grupper af samarbejdspartnere fra vidensinstitutioner, start-ups eller andre sektorer.
- I 2026 består prisen af et beløb på 2.000.000 kr., som kan anvendes til forsknings- og innovationsaktiviteter på prismodtagernes område eller indenfor nystartede/skala-ups. Desuden uddeles en hæderspris på 200.000 kr. (i alt), som udbetales direkte til den enkelte eller ligeligt blandt gruppens medlemmer.
- Indstillingerne til Into Innovation vurderes af Innovationsfondens bestyrelse, som efterfølgende indstiller de bedste kandidater til forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Minister samler den danske forskningsverden til topmøde om akademisk frihed23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademisk frihed er en forudsætning for en oplyst demokratisk samtale, men flere forskere oplever, at deres akademiske frihed er under pres fra forskellige sider. Uddannelses- og forskningsministeren afholder topmøde for at diskutere udfordringen og bud på, hvordan den akademiske frihed kan styrkes.
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Opdateret kodeks skal styrke troværdigheden af dansk forskning og beskytte mod pres på forskere29.1.2026 06:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske kodeks for integritet i forskning er blevet opdateret med fokus på blandt andet forskningsfrihed. Det skal være med til at værne om forskningsfriheden mod indre pres fra bl.a. ledelser eller kolleger samt ydre pres fra politikere, fonde, interesseorganisationer eller lignende.
Ny aftale baner vejen for, at mere forskning kan omsættes til innovation og iværksætteri26.1.2026 11:37:12 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og DD, SF, LA, KF, DF, RV og ALT er enige om, at universiteterne skal være en central drivkraft bag innovation og iværksætteri, så langt mere forskning kan omsættes til innovative løsninger og nye højteknologiske vækstvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum