PostNord lancerer ny løsning: Nu kan danskerne ændre pakkeshop efter bestilling

11.6.2026 08:00:00 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse

Del

PostNord Danmark lancerer i dag en landsdækkende FlexChange løsning, der giver danskerne mulighed for at ændre leveringen af deres pakke fra én pakkeshop til en anden.

PostNord

Onlinehandel er blevet en integreret del af danskernes hverdag, og hele 85 procent af danskerne har shoppet online inden for de seneste 30 dage, viser PostNords seneste e-barometer.

- Det er collect-pakkerne, der er de mest populære blandt danskerne, og det, vi kan se er, at bekvemmelighed og fleksibilitet er afgørende for den gode kundeoplevelse, når pakkerne klikkes hjem, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef hos PostNord.

Og derfor har PostNord nu udvidet FlexChange-løsningen i hele landet, og giver som noget helt nyt danskerne mulighed for at ændre leveringen fra én pakkeshop til en anden – fra det øjeblik, afsender har håndteret pakken og indtil pakken sorteres hos PostNord.

Danskerne kan nu nemt ændre pakkens destination

FlexChange imødekommer, at valget af pakkeshop kan variere på tværs af webshops, og giver derfor danskerne større kontrol over, hvor deres pakke leveres og afhentes selv efter en vare er klikket hjem.

- Vi har udviklet en løsning, der giver danskerne større frihed i hverdagen. Når planer ændrer sig, kan man nu nemt med FlexChange tilpasse, hvilken pakkeshop pakken skal leveres til, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord Danmark.

FlexChange er tilgængelig via PostNord-appen. For at benytte funktionen skal appen være opdateret til den nyeste version.

Det er også i PostNord-appen, at man tilmelder sig ModtagerFlex, der er en ordning, der gør det muligt at få leveret sine pakker på privatadressen, selvom man ikke er hjemme.  

Kontakter

Billeder

PostNord
Download

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye